You are here

Ali Aarrass udleveret fra Spanien til 12 dages tortur i Marokko

Tortur er forkert !

Skriv under på Amnesty International Danmark kampagne for Ali Aarrass på deres hjemmeside.

I år det 30 år siden, at FNs torturkonvention blev vedtaget.

I 2011 var der der ifølge en Epinion undersøgelse lavet for RCT (Rehabiliteringscenter for Tortur), der viste at 25 procent herhjemme gik ind for tortur i enkelte tilfælde !

Modsat den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er FNs Torturkonvention ikke inkorporeret i dansk lovgivning. EMRK blev vedtaget som en dansk lov i 1992 & indgår nu på lige fod med andre love i Danmark.

"Det internationale forbud mod tortur er absolut. Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand, trusler om krig eller terror, politisk ustabilitet eller anden nødstilstand kan retfærdiggøre tortur."

Fundet her på:

/ Inkorporer FNs torturkonvention i dansk lovgivning (Dignityinstitute.dk) (12. december 2011)

Skriv under for Ali Aarrass her på linket herunder:

Ali Aarrass var en almindelig marokkansk familiefar, der i 2005 flyttede til Spanien for drive en lille café og tage sig af sine forældre.

En dag anholdt spanske efterretningsfolk ham og beskyldte ham for at handle med våben.

Ali blev udleveret til Marokko, hvor politiet bortførte ham til et hemmeligt fængsel, hang ham op fra loftet, bankede ham, brændte ham med cigaretter og sendte elektriske stød gennem hans krop. 

Efter 12 dage tilstod Ali for at stoppe torturen. Han blev dømt til 12 års fængsel. Der var ingen beviser eller vidner mod ham, kun hans tilståelse frembragt under tortur.

I dag har han siddet seks år i det berygtede Salé-fængsel, hvor betjentene angiveligt tvinger ham til at holde sig vågen om natten og sidde nøgen i sin celle.

Skriv under og hjælp os med at give Ali en ny og retfærdig retssag og stille hans torturbødler til ansvar.

Du kan skrive under her:

/ Brød sammen efter 12 dages tortur (Amnesty.dk)

I sig selv er det betænkeligt at et EU-land udleverede Ali Aarrass til regimet i Marokko til tortur.

Et Marokko, der ulovligt har besat Vest-Sahara.

Samtidigt håber jeg, at de proaktive spanske domstole vil stille de ansvarlige bag udleveringen inklusive daværende præsident José Luis Rodríguez Zapatero fra det spanske socialdemokrati til ansvar.

Selvom domstolene er forsøgt stækket:

"Det spanske regeringsparti Partido Popular presser på for at ændre spansk lovgivning på en måde, der vil begrænse spanske domstoles rækkevidde uden for landets grænser.

I 2009 blev praksis ændret, så den type sager i princippet kun kan bringes op, når der er spanske statsborgere som ofre, eller hvis mistænkte opholder sig i Spanien."

Heldigvis er det ikke lykkedes:

"En spansk undersøgelsesdommer Ismael Moreno kræver den tidligere kinesiske præsident Jiang Zemin og flere andre kinesiske topledere anholdt for krigsforbrydelser i Tibet.

Det er menneskerettighedsgrupper, som har bragt sagen mod de kinesiske eksledere til en spansk domstol."

/ Spanien kræver kinesisk ekspræsident dømt (Information.dk) (10. februar 2014)

Ingen ledere hverken politi, militær eller regeringsledere skal føle sig sikre noget sted på jorden for brud på grundlæggende menneskerettigheder & folkeretten.

Hvad enten disse ledere hedder George W. Bush, Barack Obama, Tony Blair eller Anders Fogh Rasmussen.

Skriv under idag imod tortur:
/ Brød sammen efter 12 dages tortur (Amnesty.dk)

20.175 har skrevet under på det lige nu til fordel for Ali Aarrass.

Spred modstand mod tortur !

FlemmingLeer
Denmarkonline.dk