Vælgerbedrag: Blå bloks forslag om begrænsning af dagpenge & andre velfærdsydelser er allerede et EU forslag

DR P1 Orientering den 12. juni 2015:

"Det skal være sværere for tyskere, bulgarere og spaniere at få for eksempel dagpenge, kontanthjælp og børnepenge her i landet. Det mener de fire blå partier Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der desuden bakker op om briternes forsøg på at forhandle en ny aftale på plads med EU. En melding, der blev godt modtaget i London. For premierminister David Cameron har lige fået den kolde skulder fra en række andre EU lande.

Herhjemme blev blå bloks fælles EU udspil modtaget med beklagelser om "et knæfald for Dansk Folkeparti". Men også med en vis undren.

For de forandringer, blå blok vil arbejde for når det gælder udbetaling af velfærdsydelser til EU borgere, er allerede på vej gennem EU systemet. Det kan vores første gæst i dag fortælle mere om."

Medvirkende: Jon Kvist, professor i europæisk offentlig politik og velfærd på Roskilde Universitet.

Hør indslaget her (åbner i nyt vindue)

/ Blå blok sparker åben dør ind med EU udspil (DR Online) (12 Juni. 2015)

Via
[/ DR P1 Orientering den 12. juni 2015 (DR Online)]

Det er da vist første gang at det kommer frem i valgkampen, at vælgernes manglende aktive deltagelse bliver brugt til at fremlægge et eksisternde forslag. Vel at mærke et forslag, der allerede er på vej igennem EU-systemet som en forordning.

Formand for Europaudvalget Eva Kjer Hansen for Venstre (Valgt i Kolding kredsen) kender også til Eu-kommissionens planer. Første gang Folketingets Europaudvalg får et bilag om det er den 18. december 2014.

F.eks. har Dansk Folkepartis Bent Bøgsted også kendskab til at dette er på EU-kommissionens arbejdsprogram. I EU termer kaldes det for en mobilitetspakke. Mere om det senere.

I et svar stillet af Eva Kjer Hansen fra den 13. marts 2015 svarer skatteminister Benny Engelbrecht (A):

"Spørgsmål 10

Ministeren bedes redegøre for, hvilke ændringer regeringen vil arbejde for i forbindelse med revision af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser. Spørgsmålet sti lles som opfølgning på samrådet med ministeren den 19. februar 2015 om børnechecken (EUU alm. del samrådsspørgsmål F).

Svar
Det bemærkes indledningsvist, at det er socialministeren, som er ressortansvarlig for EU - forordning nr. 883/2004 om koordinering af social sikring.

Regeringen har over det seneste år løbende taget spørgsmålet om velfærdsydelser og fri bevægelighed op over for Kommissionen og andre medlemsstater.

Målet er at sikre, at EU - reglerne fremover i højere grad afspejler en virkelighed med meget store indkomstforskelle og velfærdsniveauer blandt medlemsstaterne.

Generelt er det indtrykket, at der kan blive tale om langvarige og vanskelige forhandlinger i forbindelse med en modernisering af forordningen.

Det skyldes dels , at medlemsstaterne har indrettet deres nationale velfærdssystemer på meget forskellig vis, dels at de problemer, medlemslandene står over for , derfor er forskellige. Både Kommissionen og medlemsstaterne lægger meget stor vægt på at sikre den fri bevægelighed for arbejdskraft.

Hertil kommer et stigende fokus på bekæmpelse af svig og misbrug samt på at smidiggøre administrative processer.

I Kommissionens arbejdsprogram for 2015 er der bebudet en mobilitetspakke, der ”vil tage sigte på at fremme arbejdskraftens mobilitet og sætte ind over for misbrug, bl.a. gennem en bedre koordination mellem socialsikringssystemerne...”. Kommissionen har oplyst, at forslaget vil blive fremsat i 4. kvartal af 2015.

Pakken vil bl.a. bestå i et oplæg til en revision af forordning nr. 883/2004 vedrørende arbejdsløshedsforsikring og ydelser ved langtidspleje.

Desuden er det oplyst, at Kommissionens udkast forventes at indeholde bidrag fra det nedsatte Refleksionsforum vedrørende forordning nr. 883/2004.

Socialministeriet deltager aktivt sammen med de øvrige berørte ministerier i ovennævnte Refleksionsforum i regi af den Administrative Kommission for koordinering af de sociale sikringsordninger i EU.

Refleksionsforummet har til opgave at analysere de udfordringer, som EU - landene står over for i relation til forordning nr. 883/2004.

Kommissionen har lagt op til, at medlemslandenes bidrag til debatten i dette forum vil blive analyseret med henblik på inspiration til Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 883/2004.

Drøftelserne i Refleksionsforum tager bl.a. udgangspunkt i en rapport -”Key challenges for the social security coordination regulations in the perspective of 2020” - udarbejdet af tænketanken trESS, der består af uafhængige eksperter og er finansieret af Kommissionen. Flere eksperter har i denne rapport bidraget til idéer om en nytænkning af forordningens koordinationsregler, herunder om familieydelser.

Fra dansk side er det på møder med Kommissionen samt en række medlemslande tilkendegivet, at regeringen anser dele af forordningens koordinationsregler som forældede, idet de hviler på principper, der stammer fra den første forordning på området fra 1958, som blev vedtaget under andre økonomiske og politiske forudsætninger end i dag.

Hertil kommer ændringer af familiestrukturerne i mange medlemslande, herunder at begge ægtefæller typisk er i beskæftigelse. Nogle af reglerne om familieydelser bygger således på familiestrukturer, der i vidt omfang tager afsæt i én forsørger. Der er således behov for overordnet at genoverveje og modernisere en række af principperne i forordningen.

Der har løbende været drøftelser med Kommissionen og øvrige medlemsstater herom, blandt andet om mulighederne for at bringe indeksering af ydelser i spil.

På området for familieydelser vil regeringen arbejde for, at ydelserne, som eksempelvis omfatter den danske børne - og ungeydelse og børnetilskuddet, i fremtiden tilpasses ni veauet for leveomkostninger i barnets bopælsland frem for forældrenes beskæftigelsesland, som er det afgørende efter de gældende regler.

Hertil kommer, at moderne ligestillingsbetragtninger tilsiger, at ydelserne bør beregnes på grundlag af individuelle rettigheder og ikke i form af afledede rettigheder.

Det vil konkret betyde, at man ved udbetaling af fami lieydelser tager udgangspunkt i barnets bopælsland som kompetent stat.

Fra dansk side har man endvidere bl.a. stillet spørgsmål ved de relativt indviklede regler om beregning af familieydelser, herunder reglerne om, at det land, der har de mest gunstige ydelser, skal yde supplement.

Fsva. arbejdsløshedsdagpenge finder regeringen, at der skal kunne stilles krav om beskæftigelse i en vis periode i beskæftigelseslandet, før der er ret til dagpenge.

Gennem mange år er det hensyn i Danmark blevet varetaget ved, at der er stillet krav om 296 timers arbejde inden for 3 måneder, før der er ret til at medregne optjeningsperioder fra det tidligere beskæftigelsesland. 

Kommissionen har tidligere bebudet en sag mod Finland for et lignende krav, og regeringen har i den for bindelse tilkendegivet, at Danmark vil støtte Finland i en sådan sag, hvis den skulle blive anlagt.

Eftersom der i Kommissionens kommende forslag til ændring af forordning nr. 883/2004 er lagt op til en revision af reglerne om arbejdsløshedsforsikring arbejder regeringen for at få præciseret reglerne, således at det kommer til at fremgå helt klart, at der kan kræves beskæftigelse i en vis periode – fx 2 eller 3 måneder – før der er ret til arbejdsløshedsdagpenge.   
 
I relation til de langsigtede overvejelser om at modernisere forordningen ønsker regeringen, at forordningen skal tage højde for, at mange ydelser er tilknyttet et krav om aktive foranstaltninger (aktivering, opfølgning ved sygdom mv)."

Fundet her (pdf åbner i nyt vindue):
/ KOM (1998) 0779 spørgsmål nr. 10 af 25. februar 2015 (Ft.dk) (13. marts 2015)

Så den nuværende regering er også enige om, at der skal sættes fokus & en stopper for de vandrende arbejdstageres muligheder for at få offentlige velfærdsydelser i Danmark.

Hvoraf svenskerne var dem, der fik mest udbetalt i Danmark:

"- Velfærdsturisme er et forkert begreb. Der er intet, der tyder på, at andre borgere kommer hertil med det motiv at få velfærd, siger Dorte Sindbjerg Martinsen."

/ Velfærdsmyte skudt ned: Svenskere hæver mest i Danmark (DR Online) (5. marts 2014)

Men tilbage til Dansk Folkeantipartis Bent Bøgsted.

Den 18. marts 2015 deltog han som næstformand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg i et "break-up sessions" netop om mobilitetspakken:

"TEMA 1: Mobilitetspakken 
Oplæg ved EU-konsulent fra LO, Peter Waldorff. Næstformand i Beskæftigelsesudvalget, Bent Bøgsted (DF), styrer efter oplægget en debat og en spørgsmål/svar-session mellem medlemmerne fra både fagudvalg og Europaudvalg og interesserede eksterne aktører om mobilitetspakken.
(i lokale 1-133 - ved siden af Landstingssalen)"

/ Inspirationsmøde om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 (Ft.dk) (17. marts 2015)

I andre dele af landet hedder break up sessions gruppearbejde.

Men når det kommer til stykket, så er der intet nyt under solen om blå bloks forslag om at begrænse andre eu-borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark.

Men det er der åbenbart ikke andre DR P1 Orienterings redaktion & BT, der har overskud til at sætte sig ind i.

Dermed kan blå blok slippe afsted med at præsentere et ikke-forslag, som der allerede bliver arbejdet på i EU-kommissionen.

/ Ekspert: Blå bloks forslag er allerede på trapperne i EU (Bt.dk) (11. juni 2015)

Eksperten i BTs artikel er også Jon Kvist fra DR P1 Orienterings indslag.

Blå blok begår vælgerbedrag, men de skal sæmånd nok blive belønnet for det imorgen.

Her er DRs omtale af den manglende nyhed !:
/ Blå blok: EU-borgere skal have sværere ved at få del i dansk velfærd (DR Online) (11. juni 2015)

Spred journalistik !
FlemmingLeer

Denmarkonline.dk