You are here

3 års fødselsdag for denmarkonline.dk

Idag er det denmarkonline.dks fødselsdag. Det er 3 år siden, det første blogindlæg blev skrevet.

Up N running 31 Juli, 2005 - 22:50

Nu fik jeg endelig sat Denmark Onlines php modul op her d. 31.7. 2005.

Det er min mening at benytte den til bl.a. at vise nogle af de billeder jeg tog i Namibia som FN-soldat.

:) Spred Glæde (:

FlemmingLeer

Tjah, det er ikke blevet tid til at lægge nogle af mine mange billeder fra Namibia online - endnu :/

Lidt statistik om denmarkonline.dk

Dette er pt. fordelingen af indlæg ialt fordelt på år:
    * 2006 (1904)
    * 2007 (1659)
    * 2008 (1304)
    * 2005 (1016)

Af dem har jeg selv stået for de 5527 (93,95%) indlæg indtil videre med Nutcracker som nummer 2 med 301 indlæg.

Der har iflg. chart.dks tæller ialt været 481625 besøgende siden da. :)

Ialt har der indtil nu været 2993436 sidevisninger.

Denmarkonline.dk har idag 173 fans på Facebook og jeg siger tak for det :) 

Det blivende internet

Da jeg begyndte tilbage i 2003 2005 var der blandt aviserne en udbredt holdning om, at gemme ældre artikler i avisdatabaser uden for den almindelige internetbrugers rækkevidde. For at få adgang skulle man betale for at se gamle avisartikler. Men det har heldigvis ændret sig siden da. Og idag er det vist kun Børsen og DR, som i et vist omfang gemmer ældre artikler i deres avisdatabaser. Desværre er det kommet mig for øre, at DR Online for nogle sektioners vedkommende kun lader deres indslag ligge online i 6 måneder !

I perioden har jeg lagt mærke til, at nogle medievirksomheders og offentlige myndigheders skift til nye CMS-systemer (Content Management System - database styrede hjemmesider) har medført at tidligere indlæg pludseligt bliver sendt til de evige jagtmarker til stor ulempe for informationssøgende. Blandt dem har været Ekstra Bladet, Politiken, DR Online og for nyligt Finansministeriet. Det har betydet, at allerede indekserede artikler i søgemaskinerne ikke længere ligger online.

Her på denmarkonline.dk hylder jeg et princip, som jeg har døbt "Det blivende internet". Allerede offentliggjorte indlæg bliver liggende på den samme web-adresse. Lidt i stil med en papirtrykt udgave af en avis, som jo heller ikke kan ændres efter tryk. Det betyder, at alle indlæg stadigvæk ligger online på deres oprindelige web-adresse. Dette er en fordel for informationssøgende, da vedkommende så kan finde frem til et emne via søgemaskiner. Nogle webguruer har prist det dynamiske internet som en styrke, men det mener jeg ikke. For det betyder, at det stort set er umuligt at finde artikler om emner fra 5 - 10 år siden. Eneste undtagelse tror jeg er Wikipedia.org og flere store amerikanske mediesider.

Jeg forsøger med stort omhu, at give de rigtige nøgleord til hvert indlæg og at linket til webadressen virker på tidspunktet for offentliggørelse. Der kan selvfølgelig ske fejl ved indtastningen og linket kan desværre blive forældet. Men jeg forsøger med jævne mellemrum at opdatere links til eksterne hjemmesider, når jeg opdager det. Skulle du falde over et forældet link, så giv mig besked. På forhånd tak :)

Fremover

Jeg vil forfølge nyhedsartikler ud fra missionen, som er at fange tendenser i samfundet. Til det benytter jeg omkring 66 nyhedssøgninger, som filtrerer nyheder ud fra nøgleord.

Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner og nyheder i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet. Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Ovenstående er den oprindelige mission for denmarkonline.dk, som stadig er gældende for mit virke her på siden. Holdningspræget indlæg kommer i kategorien Cogito ergo sum (Jeg tænker, derfor er jeg).

Jeg fortsætter med opgaven med fokus på politik.

Tak for din interesse.

FlemmingLeer

broadcasting at broadcast depth :)

Sidst revideret
7. september 2008 - rettet starttidspunkt fra 2003 til 2005 :/