Støttekredsen for Flygtninge i Fare skriver i en nyhedsmail idag:
Nytårsbrev: Støttekredsen for flygtninge i fare http://www.stoettekredsen.dk
Fra Socialstat til Politistat?
Først var det ”tonen” der blev sat over styr og nu tyder meget på at den danske Retsstat står for tur.
– Det utænkelige, lige som hetze imod flygtninge og indvandrere var en gang. En gang for 10 år siden.
Kritiske røster lyder om den lovpakke Regeringen fremsætter som sin anti-terrorpakke, bl.a fra flere af Venstres egne medlemmer.
I julen kom så advokatsamfundet frem, landets førende eksperter på juraområdet, og advarede imod Regeringens lovforslag:
Regeringens lovforslag gør PET til en stat i staten, og undergraver Retsstaten.
Men hvor er den folkelige reaktion?Hvor er den folkelige debat?
Hvor mon?
I vores søgen under året der gik, fanges øjet af regeringens mange ”låg”:
Tykke låg, og låg på låg, kunstfærdige og forførende låg, der fik surkålen i gryderne til at tage sig indbydende ud for befolkningen.
Låg over eksperter der bliver spurgt, men hvis kritiske, men faglige ekspertsvar dækkes til medlåg.
Låg over Folketingsmedlemmer og over medier, der stiller kritiskespørgsmål til regeringens lovpakker.
– Og som det gamle år sluttede, blev det nye indledt.
Fra Statsministerenkom en nytårstale, der gjorde sig mest bemærket ved at være et låg lagt henover de sociale og menneskelige problemer i det danske samfund.
Låg over virkninger af regeringens lovændringer på social- og flygtningeområdet, forarmelsen af samfundsgrupper og dybere kløfter, låg over alt der kan giveanledning til folkelig debat og røre i centrale og vigtige samfundsemner.
”Luk låget regeringen” er vel ikke et helt misvisende tilnavn til en regering der manøvrerer sig igennem med låg.
I vores Nytårsbrev har vi valgt at standse op og se nærmere på, hvad vi må konstatere som et af de mest forførende, populære og misbrugte låg:
Analyseinstitutter og ordet meningsmåling,
– det låg, der også blev lukket over debatten om Regeringens forslag til ændringer i Retsplejeloven, under betegnelsen anti-terrorpakken.
På vores http://www.stoettekredsen.dk/stat.htm hjemmeside kan du læse hele artiklen, og forhåbentlig blive lidt klogere på misbrug af analyseinstitutter, rundspørger og meningsmålinger.
Nye protester imod tonen i udlændigedebatten
Men inden da et par ord med til de mange grupper, der i slutningen af 2005 er kommet på banen og protesterer imod tonen i udlændingedebatten og hetzen imod flygtninge.Det er med glæde at vi konstaterer, at I er kommet på banen.
Det er vores håb, at I vil fortsætte og også reagere på regeringens udspil til at indskrænke retssikkerheden i Danmark.
Det er vores håb, at I vil reagere hurtigt, for det er der brug for, jeres medvirken til at kræve låget af for de ændringer, Retsplejeloven er ved at undergå.
Os der står bag denne artikel går ikke ind for folkeafstemninger om alle mulige detaljer.
Men regeringens udspil er ikke en lille detalje.
Iflg. Advokatsamfundet, sagkundskaben er det Retsstaten, der står på spil.
Derfor finder vi i denne sag, at vælgerne bør have reel mulighed for at tage stilling igennem en folkeafstemning om dette ene emne, og at alle indsigelser og spørgsmål i forbindelse med regeringens ændringsforslag endevendes, så vælgerne kender konsekvenserne af det de stemmer ”nej” eller”ja” til.
God læselyst og forhåbentligt debat om den danske stats fremtid.
- Og hermed ønsker vi alle et glædeligt nytår.
Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig.– Bliv medlem af Støttekredsen.
Støttebidrag kan indbetales på vores konto i Merkur Bank. Reg. Nr. 8401 103 8399
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments