You are here

Århus: Ubuntu 8.04 release-party d. 26. april 2008

Modspil.dk skriver idag:

Ubuntu Hardy Heron release party
Den danske LoCo-gruppe for Ubuntu (tidligere omtalt her) afholder 26. april i samarbejde med ØJLUG og PROSA et "release-party" i PROSAs lokaler i Møllegade i Århus for at markere udgivelsen af Ubuntu 8.04 "Hardy Heron".

Som det fremgår af plakaten, vil der være oplæg, herunder af undertegnede  (Carsten Agger fra Modspil.dk), efterfulgt af en "install-fest", hvor man kan få hjælp til at installere Ubuntu på sin medbragte bærbare eller bare sidde og hyggesnakke om fordele og ulemper ved Ubuntu og anden software. Mad og kaffe/sodavand er gratis, sponsoreret af PROSA.

Så vel mødt i Møllegade (Århus C, lige ved biblioteket) den 26. april!

Via
[Ubuntu 8.04 release-party (Modspil.dk)]

Mød frem, hvis du hører om noget nyt på PC fronten. En pc, som du helt eller delvis (alt efter smag og behag) kan operere uden brug af Winblows software fra dag 1 af. Du kan på dagen medbringe din pc eller bærbare og få installeret Ubuntu 8.04. Jeg kan vist godt love, at du kan beholde dit eksisterende windows til at begynde med og så gradvist kan vænne dig til Ubuntu.

Jeg benytter selv Kubuntu hele tiden nu efter i mange år at kørt på windows platforme som win95, win 98 se, win 2000 og XP pro. Kubuntu har flere programmer installeret fra starten af og det hele minder meget om det windows flertallet af pc brugere benytter. Det dejlige copy & paste virker også i Kubuntu via et program, der hedder Klipper.

Kig forbi Møllegade, hvis du bor i Århus den 26. april.