You are here

Aktindsigt: Udlændingelovens § 25 og § 45 b, stk. 1 og 2

Integrationsministeriet har modtaget Deres e-mail af 18. februar 2008, hvori De anmoder om at få oplyst antallet af sager, hvori udlændingelovens § 25 og § 45 b, stk. 1 og 2, har været anvendt.

Svaret kom så idag :/

I fortsættelse af Integrationsministeriets e-mail af 27. februar 2008 vender ministeriet hermed tilbage til Deres e-mail af 20. februar 2008.

De har anmodet om at få oplyst antallet af sager, hvori udlændingelovens § 25 vedrørende administrativ udvisning har været anvendt.  

Ministeriet kan ikke oplyse Dem om antallet af sager vedrørende udlændingelovens § 25. 

Forvaltningslovens § 27, stk. 1, vedrørende tavshedspligt har bl.a. følgende ordlyd:

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c - 152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til:

1)       statens sikkerhed eller rigets forsvar,

..."

Oplysning om antallet af sager vedrørende udlændingelovens § 25 er fortrolig af hensyn til statens sikkerhed, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Dette er baggrunden for, at ministeriet ikke kan oplyse Dem om antallet af sager vedrørende udlændingelovens § 25.

Nu drejede svaret sig kun om Udlændingelovens §25, så jeg var optimistisk og sendte en forespørgelsen på UDL §45 b stk 1 & 2. Svaret kom hurtigt retur og var lige så nedtrykkende:

Som svar på Deres e-mail af dags dato skal Integrationsministeriet meddele, at oplysning om antallet af sager, der er behandlet efter proceduren i udlændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2, ligeledes er fortrolig af hensyn til statens sikkerhed, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. 

Nå, det var da et forsøg værd... Så meget for åbenhed i forvaltningen... Eller rettere lidt...