Jeg har søgt aktindsigt hos Århus kommunebibliotek om brug af retsplejelovens §116, stk. 2, som lyder som følgende:
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre
forvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages at have
betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Andre forvaltningsmyndigheder er også bibliotekerne, sygehuse mm. Det blev indført som en mulighed med anti-terrorlovens revision i 2006. Nå, men svaret fra Århus Kommunebibliotek den 25. februar 2008 og d. 27. februar 2008 var, at der er udleveret oplysninger én gang på daværende tidspunkt til PET:
"I din mail fra den 25. februar beder du os oplyse, hvornår vi har
udleveret oplysninger fra bibliotekerne i Århus til Politiets
Efterretningstjeneste efter Retsplejelovens §116 stk. 2.Jeg kan oplyse, at det er sket i oktober 2007."
Så PET benytter den mulighed. Ihvertfald i et tilfælde som denmarkonline.dk/FlemmingLeer kender til på nuværende tidspunkt. Jeg forfølger sagen - stille og roligt.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments