You are here

Antipiratgruppen kræver 42.000 af 15 årig

Piratgruppen.org skriver d. 12. oktober at:
Antipiratgruppen kræver 42.000 af 15 årig -

Antipiraterne har endnu en gang overgået sig selv i grænser for hvad man kan tillade sig. Denne gang er det gået ud over en familie i Tørringhuse.

Familien modtog et brev der krævede 84.000 kr. for brud på ophavsretten. Det viste sig imidlertid at være en 15 årig dreng der modtog brevet. Så "på grund af alder" har APG forbarmet sig over drengen og nedsat kravet til 42.000 kr.

Piratgruppen mener, som sædvanlig, at der er tale om et erstatningskrav ude af proportioner, både med de førnævnte 84.000 kr. men selvfølgelig også stadig ved de 42.000 kr. som stadig er en meget stor sum penge.

Antipiratgruppen har i samme forbindelse valgt at komme med følgende udtalelse:

"Det er ikke alle sager, der kommer for retten. Nogle af dem bliver forligt, inden de når så langt", siger advokatfuldmægtig Joachim Kundert Jensen, der varetager erstatningssagerne for Antipiratgruppen.

Piratgruppen, såvel som aktualiteterne mener dog nærmere at det er en forholdsvis lille del af sagerne som ikke kommer for retten der ender i forlig.

Størstedelen ender med at der ikke bliver betalt. Piratgruppen mener yderligere at de sager som ender i forlig skyldes at folk bliver skræmt over den aggressive taktik APG fører.
Dette erstatningskrav minder på mange måder om de gamle. De bliver udsendt kort før en forestående ferie, så der er kort tid til at skaffe advokathjælp, og på den måde driver folk ud i at måtte betale.

Piratgruppen vil hellere end gerne kontaktes af familien, samt andre der er blevet udsat for Antipiratgruppens skræmmetaktik. Og tilbyde dem den hjælp vi har tilbudt andre. Der er både vejledning at hente, råd om advokathjælp, og sidst men ikke mindst den Digitale Retshjælp, som kan hjælpe med at betale for at få en advokat til at se på sagen. Til sidst vil vi gerne ønske drengen, familien, og andre uheldige held og lykke, i denne industriens kamp mod kunderne.

Links:

Dagbladet holstebro Struer

Den Digitale Retshjælp

/Plague

Via
[Piratgruppen.dk]

Nyheder: