You are here

Berlin-erklæring - en velbevaret hemmelighed

DR P1 Orientering d. 21. marts 2007: 

I anledningen af 50-året for den første EU-traktat, vil de 27 EU-lande vedtage en ny, fælles Berlin-erklæring. Ind til nu har kun meget få kendskab til teksten, og jubilæumserklæringen har allerede fået tilnavnet: Den hemmelige erklæring.

På søndag vil de 27 EU-landes statsledere gå op ad den røde løber på Berlins pragtalle, Unter den Linden, for at tage opstilling foran Brandenburger Tor til det fælles foto, der skal markere 50-året for Den Europæiske Unions første traktat, Rom-traktaten.

På det tidspunkt har de overværet den tyske kansler, Angela Merkels offentliggørelse af jubilæumserklæringen - en tekst, der både skal beskrive EU-landenes fælles værdi-grundlag og, ikke mindst, de kommende års opgaver.

Mod sædvane op til den slags topmøder er erklæringen endnu ikke offentliggjort - ikke engang i et udkast. Det er der gode grunde til. For de 27 lande har mere end svært ved at blive enige om, hvad der skal stå på de to-tre stykker A4-papir, Angela Merkel arbejder på.

Af Jens Reiermann

Hør mere på DR Online:
EU-jubilæumserklæring - en velbevaret hemmelighed