Bevar førtidspensionen

Bettina Post, Kst. formand, Dansk Socialrådgiverforening skrev i et læserbrev i Berlingske Tidende igår:

Sommerens debat om førtidspensioner kan give det indtryk, at kommunerne kaster om sig med pensioner til psykisk syge, som sagtens kan arbejde. Uagtet dette på ingen måde er tilfældet, har indtrykket allerede sat sig spor i form af et politisk ønske om at gøre alle førtidspensioner midlertidige, for at undgå at mulig arbejdskraft dasker passivt rundt på pension. Det er dog efter min vurdering det forkerte sted at lede efter de eftertragtede hænder.

Først skal det slås fast, at antallet af førtidspensioner faktisk er faldet med over 22 procent siden 2004, og dem, der får pension, er væsentligt længere væk fra arbejdsmarkedet, end de var tidligere.

Tildelingerne har dog forskubbet sig, så mens der er sket markante fald på grund af fysiske eller sociale lidelser, så er antallet af førtidspensioner til psykisk syge steget.

I 2007 bad Socialministeriet så to psykiatriske overlæger, Morten Birket-Smith og Lene Falgaard Eplov, om at undersøge sammenhængen mellem psykiske lidelser og førtidspension. De to psykiatere er bekymrede for stigningen i pensioner til psykisk syge, men gør samtidigt rede for, at der i dén grad mangler forskning på området. Det er da værd at bide mærke i ! Jeg ved ikke af, at ministeriet har spurgt dem, der har ansvaret for pensionstildelingerne, de kommunalt ansatte socialrådgivere og pensionsudvalgene, om deres vurdering af udviklingen. Men jeg kan oplyse, at de på ingen måde kan genkende billedet af debatten. Jeg er ret sikker på, at uenigheden skyldes, at kommunerne tildeler førtidspensioner på baggrund af, hvad de ved og ikke alt det der mangler at blive forsket i.

Dér, hvor debatten går allermest fejl, er, når det antydes, at førtidspensioner tildeles på diagnoser. I 2003 fik vi en førtidspensionsreform, som gjorde op med tænkningen om at lade lægen have det afgørende ord. Det betyder, at alle barrierer og ressourcer i forhold til at kunne arbejde skal beskrives og vurderes i forhold til 12 "elementer", i en såkaldt "ressourceprofil" før der kan tages stilling til pensionsberettigelsen. Helbredet vægtes altså kun med 1/12 i den samlede vurdering.

Førtidspension er først og fremmest en officiel anerkendelse af, at ansøgeren ikke kan forsørge sig selv ved arbejde. En midlertidiggørelse af alle førtidspensioner vil udhule hele den ide, og dels skabe helt unødvendige bekymring hos førtidspensionisterne, dels pålægge kommunerne (mere) nyttesløs administration. Det findes jo allerede mulighed for at beslutte en revurdering af pensionen efter en periode. Desuden har alle førtidspensionister pligt til at oplyse, hvis vilkårene for pension ikke længere er til stede. Endelig findes der allerede regler, som giver førtidspensionister, der kan arbejde, muligheden. Det gælder både de nye regler om, at førtidspensionister kan beholde deres ret til pension, selvom de i en periode begynder at arbejde, og reglerne om ansættelse med løntilskud. I stedet for at undergrave hele ideen med førtidspensionerne, bør de ansvarlige politikere sikre, at de muligheder der allerede findes, bliver brugt. Og så skal der der turbo på forskningen, så vi ved, hvad det er, vi gør, før vi griber til forandringer, som ødelægger mere, end de gavner.