Frank Rundstrøm, Borgerlisten I Vejle - Liste E skriver:
Boligorganisationernes rolle i ny Vejle
Borgerlisten i Vejle Liste E mener grundlæggende, at boligorganisationerne skal sikre et bredt udbud af lejerboliger til individuelle behov og naturligvis til enhver pengepung.
Boligorganisationerne får en udvidet rolle og ansvar i det ny Vejle.
Én af de første opgaver bør blive, at bl.a. AAB, Østerbo og BSB m.f. i Vejle, samarbejde tæt for at opretter en koordinerende fælles opnotering, så boligsøgende kun skal skrives op ét sted til lejebolig i Vejle kommune.
Dette opnoteringssystem bør ad åre dække hele den nye kommune således, at en lejer f.eks. i Vejle city frit kan vælge en anden lejerbolig i f.eks. Give eller Børkop og selvfølgelig også omvendt.
Fordelen er for de boligsøgernes, at der kun skal betales gebyr ét sted, for at stå på ventelisten.
Regeringen har bebudet, at inddrage boliglejernes penge ca. 4,4, mia. kr. fra Landsbyggefonden, hvor de ved tiltrædelsen høstede ca. 1,2, mia. kr., som ellers skulle gå til forbedringer for lejerne til lejeboligmassen i Danmark. Denne måde at stjæle lejernes opsparede penge på, finder vi forkastelig.
Organisationerne skal opføre og udvikle nye boformer, som lever op til nutidig krav og standarder for lejeboliger. Måske kunne det være interessant for boligforeningerne, at opkøbe større ejendomme i oplandet og gøre dem til lejerboliger.
Dette betyder en vis omstillingsparathed, også for at levere en optimal service til lejerne.
Ved nybyggeri frigøres billigere lejemål. Det er dyrt pr. kvadratmeter at bygge nyt, hvorfor organisationerne skal ved renovere af ældre lejeligheder, målrette finansieringen ved omprioritering af lån etc., således huslejestigninger minimeres eller undgås. Gamle lejemål skal ikke ved renoveringer stige til nybyggeri priser.
Desværre ser vi aldrig huslejefald for lejere efter lånenes udløb, som er tilfældet på ejerboligerne.
Borgerlisten i Vejle ønsker ikke salg af almennyttige boliger.
Læs mere om os på denmarkonline.dk
Frank Rundstrøm
Borgerlisten i Vejle
Liste E
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments