You are here

Danmark får ikke mere magt i Lissabon-traktaten

I en debat på Ekstrabladet.dk skriver jeg:

Kaspar Hansen;
"Da Danmark startede i EF havde Tyskland 3 gange dansk stemmetal, nu 15 gange" i Lissabon-traktaten. Jens-Peter Bonde, tidl. MEP for JuniBevægelsen om stemmereglerne, som du påstår giver Danmark mere magt.

#79 fra Bent Møller Jensen;

Det er jo selvfølgeligt noget vælgerne bestemmer ved Folketingsvalg. Istedet for den stedse tømning af Folketingets lovgivningsområde med flere og flere overførelser til regeringschefer, Kommission og ministerrådet, så mener jeg at det er Folketinget som skal være en den øverste og eneansvarlige for lovgivningen i Danmark. Vælgerne er ikke på noget tidspunkt istand til at udskifte samtlige ledere i EU-landene og dermed gennemtvinge et kursskifte. Vælgerne i de enkelte lande kan kun og skal kun stille de nationale repræsentanter i parlamenterne til ansvar ved regelmæssige valg.

Godt nok er der i Lissabon-traktaten muligt for de nationale parlamenter at give gule og orange kort. Men det er kun glasur. Der ikke noget, som siger at hverken ministerrådet eller kommissionen skal rette sig efter de kort. Der står "kan" og ikke "skal" i #36, og #37 af Kaspar Hansen vedr. Ministerrådet og Europaparlamentet. EU-eliten vil til enhver tid sætte EUs interesser over de enkelte landes parlamenter.

Vi har jo i december 2007 set, at en domstol i Sverige har underkendt svenske minimumsregler på overenskomstområdet vedr. Laval/Vaxholm-sagen. Det betyder, at det nu er gældende EU-ret at arbejdskraftens frie bevægelighed står over overenskomsternes mindstelønninger. Resultatet bliver løndumping fra de nye EU-lande og et pres på lønningerne. Et monster er skabt, som uden hensyn til over hundrede års arbejdsmarkedskamp for mindsteregler sætter det ud af kraft. Det er et liberalt helvede, som via 80.000 siders EU-lovning og kreativ juridisk tolkning fra EF-domstolen kan dømme alle samfundsopgaver og hårdt erhvervede rettigheder som værende i strid med de 4 bevægelsesfriheder (varer, tjenesteydelser, valuta og arbejdskraften).