You are here

Danmark tvangshjemsender til Nordirak

DR P1 Orientering d. 6. august 2008:

For første gang lukker de Nordirakiske myndigheder op for at tilbagetage tvangshjemsendte asylansøgere. Den første iraker blev tvangshjemsendt fra Danmark i fredags.

Danmark tvangshjemsender nu, som formodentlig det første land, ikke-kriminelle, afviste asylansøgere direkte til Nordirak.

Fredag morgen kl. syv blev den første iraker sendt på et fly direkte til Arbil i Nordirak. Dermed har Danmark nu overhalet Sverige i forhold til at sende asylansøgere tilbage til det nordlige Irak.

Der har ellers været meget fokus på den svenske generelle hjemsendelsesaftale, som svenskerne har fået i hus i Bagdad, og som den danske regering har forsøgt at efterligne uden held. Men nu er det så svenskerne, der kan skelne til de danske aftaler om hjemsendelser til Nordirak, som ellers har været lukket land.

Lige nu er der omkring 320 irakere i udsendelsesposition i de danske asylcentre.

Medvirkende: Vicerigspolitichef i Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Hans Viggo Jensen og kommissær, Hans Pont fra det Svenske Rigspoliti.

Af Cecilie Weinholt-Ludvigsen

Hør mere på:
Danmark tvangshjemsender til Nordirak