De danske undtagelser i EU’s kludetæppe

Holger K. Nielsen, tidl. formand for SF og MF skriver idag i en kronik i politiken om årsagerne til sit skifte til at anbefale ophævelse af 2 af forbeholdene fra 1993. Især får forsvarsforbeholdet en tynd begrundelse for ophævelse:

"Eksempelvis har den europæiske forsvarsdimension i dag et uhyre begrænset omfang. Der er langt fra dagens virkelighed til datidens frygt for et militariseret EU med en stor hær."

Ophævelse af retsforbeholdet kommer der ikke rigtigt nogle argumenter på bordet om. Istedet kommer han ind på myten om, at SF skulle have været forudseende allerede i foråret 1992 og forberedt undtagelserne allerede før 2. juni 1992 nej afstemningen. Han glemmer dog at nævne den spontane Nej bevægelse "Danmark 92", som gik forud for JuniBevægelsens dannelse som en medvirkende årsag til at nej'et i 1992 blev en realitet. Det passer selvfølgelig ikke ind i den udbredte gængse SF selvforståelse som en sværvægter i folkeafstemnings-regi. Et parti, som man er nødt til at medregne på ja-siden før man kan få et ja.

Istedet kommer han med følgende:

"Op til folkeafstemningen i 1993, hvor undtagelserne blev bekræftet, blev der skabt en myte om, at SF gik ud og anbefalede et ja, fordi vi havde fået løfte om at komme med i den Nyrupregering, som efterfulgte Schlüters fald i tamilskandalen.

Det er alt sammen forkert."

Det passer dog ikke. Jeg ved fra min tid i Demokratisk Fornyelse, at der gik særdeles hårdnakkede rygter i SF om at Holger K. Nielsen var blevet stillet en udenrigsministerpost i udsigt af Socialdemokratiet for sit og SFs skifte til et ja d. 18. maj 1993.

Du kan på politiken skrive et kort modsvar på Holger Ks kronik.