You are here

De svageste mister kontanthjælpen

Ledige længst fra arbejdsmarkedet rammes af 300 timers-reglen og mister deres kontanthjælp, viser en ny analyse fra AE-rådet. Uværdigt, mener oppositionen, men DF skyder skylden på kommunernen

De svageste mister kontanthjælpen (Information.dk) (29. maj 2008)

Dybt marginaliserede mister forsørgelsesgrundlaget

Mere end 10 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der indtil videre er ramt af 300-timers reglen, har modtaget offentlige overførselsindkomster uafbrudt i mere end ti år. Og knap halvdelen af de ramte har modtaget offentlige ydelser i mere end fire år. Mange af de ramte synes derfor at være så marginaliserede i forhold til det ordinære arbejdsmarked, at de ikke har en reel chance for at komme i ordinær beskæftigelse, og har derfor heller ikke mulighed for at reagere på de krav der stilles. Omtalt i Information 29/5-08

Hent pdf | AE Rådet

Dansk Folkeantipartis ordfører på området Bent Bøgsted står ikke ved sit ansvar. 300 timers reglen er indført af regeringen og DF i fællesskab. DFs floromsvunge tale om, at de er dens svages beskytter er en let gennemskuelig glasur. En glasur, som forsvinder som dug for solen i lyset af realiteten. DF og regeringen fører en social kamp imod det svageste klientel, som udgøres af etniske minoriteter. 90% af dem, som er omfattet af 300 timers reglen er etniske minoriteter viste endnu en undersøgelse fra Arbejderens Erhvervsråd den 10. maj 2008. (Omtalt her)

Det viser med al tydelighed, at regeringen stærkt sekunderet af DF fører en stille, men sikker økonomisk kamp imod etniske minoriteter via nedskæringer under devisen; "Det skal kunne betale sig at arbejde".

Ja, Fogh gør noget ved fattigdom, Han skaber den...

Sidst revideret
30. maj 2008 - kl. 20:55