DR P1 Orientering d. 29. juni 2007:
Connie Hedegaard og EUs øvrige miljøministre vedtog i går en opdatering af EUs terrorliste. Dog unden nogen som helst indflydelse på indholdet.
Miljøminister Connie Hedegaard vedtog i går sammen med EUs øvrige miljøministre en opdatering af EUs terrorliste.
Hvorfor en række personer skulle forblive på terrorlisten og hvorfor andre skulle tages af listen igen - det har miljøministeren ingen indsigt i. Og det har det danske folketing heller ikke.
Folketingets Europaudvalg er ikke blevet hørt, før Connie Hedegaard fik besked på at stemme for. Men heller ikke udenrigsminister Per Stig Møller og den øvrige regering har været inddraget.
Hvilke organisationer, der skal betragtes som terrororganisationer og have indfrosset sine bankkonti og forhindres i at rejse rundt i EU - det er en ren embedsmandsbeslutning.
Og det vil det fortsat være - også efter EU i onsdags vedtog en ny procedure for, hvordan personer og grupper bliver sat af og på EUs terrorliste.
Men hvad ved politikerne så overhovedet om de organisationer, der står på listen?
På EUs ministerråds hjemmeside, kan man læse at en embedsmandsgruppe onsdag besluttede at indføre de omtalte nye regler for, hvordan personer bliver sat af og på EUs terrorliste. Reglerne er beskrevet i et andet dokument, som, ifølge hjemmesiden, ikke er offentligt tilgængeligt.
Medvirkende: Folketingets Europaudvalg og medlem af Det radikale Venstre, Elisabeth Arnold.
Af Jesper Tynell
Hør mere på DR Online:
Embedsmænd sammensætter EUs terrorliste
Jeg undrer mig da stærkt over, at det er Connie Hedegaard og ikke Lene Espersen som justitsminister, der stemte om den terrorliste.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments