You are here

Skat

Skattepolitik og skat

EF-domstolen truer det danske skattesystem og velfærden

Folkebevægelsen Mod EU skrev i en pressemeddelelse d. 3. oktober 2008:

EU-kommissionen er i denne uge kommet med en såkaldt åbningsskrivelse, som indleder en ny sag mod Danmark ved EF-domstolen. Sagen er rettet mod de danske regler om, at danske virksomheder, der etablerer sig i udlandet, bliver ekstrabeskattet i forbindelse med flytningen. Det er i strid med Rom-traktaten, konstaterer Kommissionen. Professor i EU-ret ved Syddansk Universitet Søren Friis Hansen vurderer, at princippet i sagen også vil ramme den danske skattelovgivning på flere andre områder.

- EU-tilhængerne i Folketinget og regeringen har altid sagt, at unionen aldrig ville blande sig i skattepolitikken. Men det gør Kommissionen og EF-domstolen alligevel. Og det udgør en meget alvorlig trussel mod det økonomiske fundament for den skattefinansierede velfærdsmodel, vi forsøger at bevare i Danmark. Derfor bør ja-siden på Christiansborg tager deres løfter på dette område alvorligt og finde en permanent løsning, som forhindrer EUs indblanding i dansk skattelovgivning - om nødvendigt en egentlig skatteundtagelse, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Endnu en EU-sag på vej mod dansk skattelovgivning

EU-Kommissionen har indledt en ny sag mod Danmark, fordi dele af dansk skattelovgivning er direkte i strid med EU's grundlæggende principper. I sidste instans handler det om finansieringen af den danske velfærdsstat

"Vi er tæt på en skatteretslig krigstilstand," siger lektor i skatteret på Københavns Universitet Jakob Graff Nielsen om det stigende antal sager, hvor dansk skattelovgivning strider mod EU's principper og domme fra EF-Domstolen.

Den internationale fødevarekrise rammer nu de dårligst stillede i Danmark

Rådet for Socialt udsatte skrev lørdag d. 16. september 2008:

På grund af de voldsomt stigende fødevarepriser har bl.a. kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i løbet af det seneste år fået sværere ved at få pengene til at slå til.

Det fremgår af en undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har bedt CASA om at foretage. Undersøgelsen viser, at levestandarden fra 2007 til 2008 er faldet med mellem 0,4 pct. og 0,6 pct. for personer på overførselsindkomster, mens andre grupper i samfundet typisk har fået en fremgang på mellem 0,5 og 1,6 pct. afhængig af husstandens sammensætning og indkomst.

De stigende fødevarepriser rammer rige og fattige meget forskelligt. Det hænger sammen med, at husstande med beskedne indkomster i gennemsnit bruger en langt større del af indkomsten til indkøb af fødevarer. Desuden vokser kontanthjælp m.v. mindre end almindelige lønindkomster på grund af satspuljereguleringen. Endelig har personer på overførselsindkomst ikke fået glæde af de seneste skattelettelser.

Sider

Subscribe to RSS - Skat