Birthe Rønn giver ikke politiet besked om statsløses ret til dansk statsborgerskab
Landets politistationer tager imod ansøgninger om statsborgerskab. Alligevel er ordensmagten ikke blevet informeret af Integrationsministeriet om de statsløses retskrav.
Integrationsministeriet har ifølge Informations oplysninger ikke sendt nye retningslinjer ud til politiet, der tager imod ansøgninger om statsborgerskab. Det betyder, at medarbejderne på landets politistationer fortsat ikke kan forventes at vide, at de ikke skal afkræve statsløse unge født i Danmark dokumentation for blandt andet bestået indfødsretsprøve, før de sender ansøgninger om statsborgerskab videre til behandling i ministeriet.