You are here

Vejle

Nyheder og indlæg om Vejle.

Gadbjerg: Gøgeungen Meta Marie friplejehjem

Læserbrev af mig i Vejle Amts Folkeblad den 10. juni 2013:

Et af de oversete liberalistiske tiltag fra Anders Fogh Rasmussens tid har vi i år stiftet bekendtskab med i Vejle kommune. Det er Meta Marie friplejehjemmet i Gadbjerg. Vejle kommune er forpligtet til at betale for ældres plads på Meta Marie friplejehjemmet fra budgettet. Men prisen for hver plads på Meta Marie er 1,8 gang større end en kommunal plejehjemsplads i Vejle kommune. Reelt betyder det nedlæggelse af næsten 2 fuldtids plejehjemspladser i Vejle kommune for hver friplejehjemsplads.

Meta Marie er dermed en gøgeunge, som fjerner penge fra plejehjemspladser i kommunal regi. Enhedslisten er stærkt imod dette & finansiering via kommunale budgetter skal fjernes. I bedste fald helt. Enten ved et at tilbyde at overtage eksisterende friplejehjem uden kompensation eller ved at reducere den kommunale medfinansiering ned til krone for krone.

En anden måde er, at fjerne muligheden for at eksisterende friplejehjem kan få lov til at udvide ved tilbygning. Vi har nok udfordringer med at sikre plads & hjælp til de flere ældre medborgere, som igennem et langt liv har bidraget til velfærden igennem skat.

Vi behøver ikke være så idiotiske at udhule de kommunale budgetter ved, at sende næsten dobbelt takst afsted til friplejehjem. Velfærd skal leveres af det offentlige. Det er fællesskabet bedst tjent med.

Flemming Leer Jakobsen

Medlem af Enhedslisten Vejle

SIND Vejle takker nej til spareforslag på CSV Vejle med kr. 1 Mio. per januar 2014

Pressmeddelelse fra SIND Vejle, 3. juni 2013

Nej tak til reduktion af CSV Vejle

Børne & Familieudvalget (i Vejle kommune) behandler i øjeblikket et forslag om, at der skal ske besparelser på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) Vejle. SIND Vejle har i et høringssvar advaret imod det, da det fører til et dårligere tilbud for brugere i Vejle kommune.

Nyheder:

Frikommuneforsøg om tvangsflytning: Vedtag at beboere på botilbud ikke flyttes mod deres vilje

Pressemeddelelse fra SIND Vejle den 20. april 2013:

Vejle Amts Folkeblad havde torsdag den 11. april 2013 omtale af et frikommuneforsøg om at tvangsflytte beboere fra varige botilbud i Vejle kommune under §108 i Serviceloven.
 
Kit Kielstrup, formand for Voksenudvalget i Vejle kommune er citeret for at sige at "forsøget aldrig kan blive en genvej for at flytte borgere mod deres vilje".
 
"I SIND Vejle tilslutter vi os Institut for Menneskerettigheders & Vejle Handicapråds bekymringer i forbindelse med frikommuneforsøget om tvangsflytning. SIND Vejle vil derfor opfordre Vejle byråd til at indføje som en forudsætning, at beboere ikke skal flyttes mod deres vilje inden den endelige godkendelse af forsøget i Vejle byråd." udtaler lokalformand for SIND Vejle Flemming Leer Jakobsen.

Hvornår screener Vejle kommune for PCB ?

Læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad 6. juni 2012 af Flemming Leer Jakobsen:

Jeg har forgæves ledt efter en politik fra Vejle kommune om at screene bygninger for det ekstremt farlige PCB, som i udstrakt grad blev brugt i byggerier i 1950´erne. En del af folkeskolerne i Vejle er bygget i netop denne periode. Jeg synes, at det er betænkeligt at Vejle byråd ikke tager fat om dette problem. Ikke mindst taget i betragtning af at PCB giver svære hormonelle forstyrrelser for de, der udsættes for det i længere tid. Børn kan som følge af PCB påvirkning også få udviklingsforstyrrelser, nedsat immunforsvar og kræft. Det er uansvarligt ikke at få undersøgt & fjernet PCB.

Set i lyset af Vejle byråds salg af Charlotteskolen til en privat friskole, så burde Vejle byråd få undersøgt skolen for evt. indhold af PCB. Ellers kan de penge, som kommunen vil få ved frasalget ændres til en endnu større erstatningsudgift.

Så opfordring fra Enhedslisten Vejle er; Gå igang nu, Vejle byråd.

Sider

Subscribe to RSS - Vejle