You are here

Vejle

Nyheder og indlæg om Vejle.

De manglende kr. 3,4 Mio. til daginstitutioner i Vejle kommune

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 1. december 2012 af Flemming Leer Jakobsen:

Vejle byråd har tilført flere penge til daginstitutioner for børn under 6 år i budgetforliget for 2013. De i alt Kr. 10,4 Mio., som Vejle kommune modtager fik Enhedslisten tilført daginstitutionsområdet ved sidste års forhandlinger om finansloven. Men det lader til at Vejle byråd har brugt Kr. 3,4 Mio. til andre formål end inden for daginstitutionsområdet. Dette er i strid med kommuneaftalen, som aftaler at alle de kr. 500 Mio. på landsplan skal bruges på daginstitutionsområdet til at forbedre kvaliteten.

Margrethe Vestager slog på et samråd i Folketinget den 16. november 2012 fast, at de skal bruges inden for daginstitutioner for børn under 6 år. Så Vejle byråd kan lige så godt tilføre alle de ekstra midler allerede nu i stedet for at bruge pengene på andre områder, som eksempelvis afdrag på den oparbejdede gæld på Kr. 500 Mio. frem mod 2016 som følge af Schweizerfranc spekulation. 

Flemming Leer Jakobsen

Medlem af Enhedslisten Vejle

Forårsmiddage for Arbejdsløse i 13 byer fra imorgen 13. marts 2013

Forårsmiddage for Arbejdsløse ruller hen over landet. De fleste går til bords på onsdag den 13. marts.

I mindst 13 byer og bydele mødes arbejdsløse på initiativ af Enhedslisten over en middag for at finde fælles fodslag i kampen for et solidarisk dagpengesystem.

Det sker i Aarhus, Ålborg, Vejle, Fredericia, Haderslev, Svendborg, Herlev, Vestegnen, Hvidovre, Furesø, Christianshavn, København-Nørrebro og København-Nordvest.

Forårsmiddag for Arbejdsløse Vejle 13. marts 2013

Enhedslisten Vejle inviterer arbejdsløse til middag

Forholdene for de arbejdsløse i Vejle er svære. Der mangler lokale arbejdspladser, og vilkårene for de arbejdsløse er blevet forringet med dagpengeforringelserne.

Derfor inviterer Enhedslisten Vejle byens arbejdsløse til middag og politiske dialog om hvad Enhedslisten i Vejle kan gøre for at skabe lokale jobs og bedre vilkår for de arbejdsløse.

Det sker hos 3F Vejle, Sjællandsgade 30 Vejle den 13. marts 2013 kl. 18.

SFO forældrebetaling kan ikke finansiere heldagsskole

Læserbrev af Flemming Leer Jakobsen i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 5. februar 2013:

Regeringens forslag til folkeskolereform indeholder en stor manko. Som et led i heldagsskolen skal pædagoger indgå, men regeringen kan ikke bruge forældrenes nuværende betaling i dag til SFO til at finansiere dette. Det drejer sig om omkring 50 procent af udgiften til SFO. Folkeskolen er nemlig i Grundlovens §76 gratis. Ordlyden er denne "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen."

Sider

Subscribe to RSS - Vejle