Embedsmænd frikendte på forhånd CIAs hemmelige flyvninger
Konklusionen var skrevet på forhånd, da regeringen i 2008 undersøgte anklagen om, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA havde brugt dansk luftrum til ulovlige fangetransporter.
Selv om Danmark endnu ikke havde fået noget svar fra amerikanerne på flyvningerne, så var den såkaldte CIA-arbejdsgruppe således klar til at frifinde dem.
Det viser hidtil hemmeligstemplede papirer fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som Ritzau har fået aktindsigt i.