Kontanthjælpsloftet rammer urimeligt
Unge med psykiske lidelser og misbrugsproblemer er blandt dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet.
Loftet er tænkt som en sanktion, der skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde.
Derfor er det ganske urimeligt, at skære i hjælpen til mennesker med problemer, der kræver et længere forløb end seks måneder, før de bliver arbejdsparate. Og det er forstemmende, at beskæftigelsesministeren ikke vil være med til at indføre undtagelser for disse mennesker.
Det skriver næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, i et indlæg i Jyllandsposten i dag.