samfundsdebat

Juraprofessor Vagn Greve mener ikke, man kan føre en samfundsdebat uden at krænke nogen. Men samtidig kritiserer han den hjemlige indvandrerdebat for at være fremmedfjendsk. A4 spørger, hvordan det hænger sammen.

Samfundsdebat kan ikke føres uden at krænke nogen, mener juraprofessor Vagn Greve, der samtidig kritiserer debatten for at være fremmedfjendsk. Er det ikke at blæse med mel i munden, spørger A4 strafferetseksperten, der går på pension i dag.

Sammen med EUs øvrige stats- og regeringschefer underskriver statsminister Anders Fogh Rasmussen til december Europas forfatningstraktat ved en højtidelighed i ­Portugals hovedstad Lissabon.

Til den tid har regeringens jurister gennempløjet de nye europæiske paragraffer for eksempler på afgivelse af suverænitet, der automatisk vil udløse en dansk folkeafstemning.

Men hvorfor ikke spørge danskerne om forfatningstraktaten under alle omstændigheder, og hvad med fremtiden for de danske EU-forbehold?

Medvirkende:

De fleste mennesker har nok hørt om Jehovas Vidner, som de så fint kalder sig. Eller også har de fået besøg af en par damer der spørger "...kunne du ikke tænke dig at diskutere Biblen lidt...". Og det er der ikke så mange der har lyst til. Mange har endda klistret et skilt op hvor der står særdeles tydeligt "Jehovas Vidner - Nej Tak".

Og at folk siger nej tak til et besøg af Jehovas Vidner er der bestemt ikke noget at sige til.

Nu forholder det sig således at jeg for et par dage siden skrev et indlæg vedr. den verserende debat omkring muslimer og seksualundervisning.

Et indlæg hvori jeg gjorde mig til talskvinde for at man ikke behøver "den muslimske grund" til at ændre på seksualundervisningen.

"Den muslimske grund" er det jeg har valgt at kalde det som vi efterhånden hører dagligt. At vi skal ændre noget pga. muslimerne; noget der evt. er "rodfæstet" i den danske kultur.