Tema: Bestilte tal skulle sætte AF i dårligt lys
DR P1 Orientering d. 9. juli 2008:
Beskæftigelsesministeren forsikrer, at ministeriet ikke fusker med tallene. Forsikringen kommer efter, at Orientering i april kunne afsløre, at han før strukturreformen bestilte bestemte resultater, der skulle bane vej for et politisk forlig om beskæftigelsesindsatsen.
Orientering kunne i april fortælle om, hvordan beskæftigelsesministeren bad Arbejdsmarkedsstyrelsen om at finde tal frem, der kunne bevise, at de ansatte i AF var dårligere til at få folk i arbejde end kommunerne var - også selvom det ikke var korrekt.