You are here

Tema: Bestilte tal skulle sætte AF i dårligt lys

DR P1 Orientering d. 9. juli 2008:

Beskæftigelsesministeren forsikrer, at ministeriet ikke fusker med tallene. Forsikringen kommer efter, at Orientering i april kunne afsløre, at han før strukturreformen bestilte bestemte resultater, der skulle bane vej for et politisk forlig om beskæftigelsesindsatsen.

Orientering kunne i april fortælle om, hvordan beskæftigelsesministeren bad Arbejdsmarkedsstyrelsen om at finde tal frem, der kunne bevise, at de ansatte i AF var dårligere til at få folk i arbejde end kommunerne var - også selvom det ikke var korrekt.

Det skete for at bane vej for et politisk flertal for at lade kommunerne overtage arbejdsformidlingen fra AF i forbindelse med kommunalreformen.

Orienterings udsendelse har medført, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er blevet kaldt i samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at forklare, hvorfor hans ministerium bestilte bestemte tal.

Medvirkende: Claus Hjort Frederiksen (V), Beskæftigelsesminister, Lars Goldschmidt, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen frem til efteråret 2003 - i dag administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Michael Baggesen Klitgaard, lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Af Jesper Tynell

Hør mere på:
Tema: Bestilte tal skulle sætte AF i dårligt lys (DR Online)