You are here

Servicelovens §100 (før §84)

Merudgiftsbestemmelsen for voksne med fysisk/psykisk nedsat funktionsevne i Serviceloven

Aktindsigt i København kommunes vejledning omkring servicelovens §84

Jeg har søgt og fået aktindsigt i Købehavn kommunes vejledning omkring servicelovens §84 omkring merudgifter.

Taget fra vejledningen står at følgende kan modtage dækning af merudgifter:

Personkredsen for § 84:
"Personkredsen for§ 84 er personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Som eksempel herpå kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse samt hvor der kan være risiko for alvorlig lidelse, hvis forskrifter ikke følges f.eks. gruppen af personer med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) og personer med cystisk fibrose."

Københavns kommunes vejledning til servicelovens §84 om merudgifter

Vejledning til individuel bedømmelse af ansøgninger efter servicelovens § 84 - nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse 14. maj 2004

1. Indledning
Ifølge§ 84 i lov om social service kan der ske dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Merudgiften er den udgift som borgeren med nedsat funktionsevne har ekstra i forhold til borgere uden en sådan nedsættelse. Ved beregningen af ydelsen skal der derfor fratrækkes hvad den normale udgift er. Det skal understreges at der alene er krav om at borgeren skal sandsynliggøre merudgifterne og ikke dokumentere dem. Endvidere har borgeren ikke pligt til at indberette hvad pengene er blevet brugt til.

Kommune undlod at fortælle om ret til merudgifter

For omtrent et halvt år siden – da jeg var 22 år gammel - faldt jeg over en artikel i Muskelkraft, der blandt andet omhandlede unge under uddannelse og deres krav på dækning af merudgifter i forbindelse med et handicap. Det skulle siden vise sig at være en rigtig berigende oplevelse at læse den.

Af Lars Juul Hansen
Jeg har i godt 7 år siddet i kørestol på grund af muskelsvind, som jeg fik konstateret som 6-årig. Som så mange andre med et handicap har også jeg haft kampe med de offentlige myndigheder – ikke mindst kommunen – når der var ting jeg søgte om, eller rettigheder jeg skulle have oplyst. Det gælder både bevilling / fornyelse og reparation af min kørestol og bevilling / reparation af den knallert, som jeg måtte benytte mig af til at komme i skole.

Nu scorer kommunerne for alvor kassen!

Jørgen Lenger skriver her, at kommunerne bevidst undlader at informere om førtidspensionisters krav på refusion af merudgifter for at spare penge.

Både i Muskelkraft og her i det handicappolitiske nyhedsbrev har jeg fortalt om, at kommunerne har store fortjenester på merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84, for der blev i 2003 udbetalt langt færre penge end forudsat.

Af Jørgen Lenger, Udviklingschef Muskelsvindfonden.
Fra Muskelsvindfondens Handicappolitiske Nyhedsbrev d. 13. august 2005, nr. 65

Man havde forventet udgifter alene til nye førtidspensionister på 53,6 mio. kr. og de samlede udgifter til merudgiftsydelsen blev på 49,9 mio. kr., både til nye førtidspensionister og til personer, som i forvejen var berettiget til dækning af merudgifter.

Sider

Subscribe to RSS - Servicelovens §100 (før §84)