Københavns kommunes vejledning til servicelovens §84 om merudgifter

Vejledning til individuel bedømmelse af ansøgninger efter servicelovens § 84 - nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse 14. maj 2004

1. Indledning
Ifølge§ 84 i lov om social service kan der ske dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Merudgiften er den udgift som borgeren med nedsat funktionsevne har ekstra i forhold til borgere uden en sådan nedsættelse. Ved beregningen af ydelsen skal der derfor fratrækkes hvad den normale udgift er. Det skal understreges at der alene er krav om at borgeren skal sandsynliggøre merudgifterne og ikke dokumentere dem. Endvidere har borgeren ikke pligt til at indberette hvad pengene er blevet brugt til.
Den 1. januar 2003 skete der en ændring af§ 84 i lov om social service i forbindelse med indførelse af førtidspensionsreformen. Ved ændringen er der sket en udvidelse af målgruppen til også at omfatte personer der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Samtidig har Socialministeriet udarbejdet en mere fyldestgørende vejledning til anvendelsen af§ 84. Vejledningen beskriver formålet med ydelsen, betingelserne for støtte, målgruppen, udmåling af støtten samt en gennemgang af de merudgifter der kan gives tilskud til. Der er tale om:

· Bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens§ 84 og
· Vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

Endvidere har Socialministeriet indført en helt ny metode - metode for god sagsbehandlingved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser - som skal anvendes ved behandling af ansøgninger efter§ 84. Metoden fremgår afvejledning er nr. 136 af 11. december 2002 samtbekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002. Værktøjer til anvendelse af metoden findes på FAKIR under D-Social, Merudgifter-funktionsevnemetoden.
Med henblik på at implementere den nye§ 84 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er der udarbejdet nærværende vejledning. Hensigten med vejledningen er at give nogle vejledende retningslinjer for individuel bedømmelse af ansøgninger om tilskud til merudgifter i Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Det skal understreges at der er tale om en vejledning og at den enkelte sagsbehandler har pligt til i hver enkel sag, at træffe en konkret og individuel afgørelse. Endvidere er der pligt til at holde sig ajour med ændringer på området, herunder ved afgørelser truffet af Det Sociale Nævn og Den Sociale Ankestyrelse.
Vejledningen er til brug for alle de lokale centre i forvaltningen, handicap-, lokal- og rådgivningscentre. Det forventes dog, at vejledningen vil blive anvendt på forskellig vis alt efter hvilket center der er tale om.
Det forventes at handicapcentrene vil modtage det største antal ansøgninger og centrenes medarbejdere vil derfor få en vis erfaring i sagsbehandlingen. Vejledningen vil derfor i hovedsagen kunne anvendes som oplæg til drøftelse af de enkelte ansøgninger med henblik på at træffe den mest hensigtsmæssige afgørelse.
På lokal- og rådgivningscentrene forventes der at være et noget mindre antal ansøgninger. Vejledningen vil her kunne anvendes som et katalog over de ydelser der som udgangspunkt kan blive tale om.
For alle centre gælder det at vejledningen sikrer en ensartet praksis for behandlingen af alle ansøgninger efter§ 84 og dermed sikres retssikkerheden for samtlige borgere i Københavns Kommune.
Betingelser for støtte:
Hovedbetingelsen er, at der skal være tale om en merudgift, dvs. en udgift, som pågældende. ikke ville have haft, hvis pågældende ikke havde haft en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.
Merudgiften skal være

- nødvendig, dvs. der skal være indikation for, at den skal afholdes,
- en følge af den nedsatte funktionsevne, dvs. at den skal være direkte eller indirekte sammenkædet med funktionsnedsættelsen og
- et led i den daglige livsførelse, dvs. at udgiften skal udspringe af pågældendes private livog ikke af behandling, uddannelse, arbejde eller lignende.
- omfattet af den almindelige sektoransvarlighed, dvs. at der er tale om en udgift, som skal afholdes af den sociale sektor og ikke f.eks. af behandlings- eller undervisningssektoren.
Personkredsen for § 84:
Personkredsen for§ 84 er personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Som eksempel herpå kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse samt hvor der kan være risiko for alvorlig lidelse, hvis forskrifter ikke følges f.eks. gruppen af personer med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) og personer med cystisk fibrose.
Lægekonsulenterne kan evt. inddrages i vurderingen af omfanget af en ansøgers funktionsnedsættelse.
Til personer, der er født før den 1. juli 1939, kan hjælpen ydes indtil det fyldte 67. år.
Funktionsevnen:
Funktionsevnen er evnen til at klare dagliglivets krav. Nedsættelsen skal være varig, dvs. langvarig, men ikke nødvendigvis kronisk. Den nedsatte funktionsevne skal være af indgribende karakter for den enkeltes daglige tilværelse. Desuden kan det i vurderingen indgå om den nedsatte funktionsevne medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.
Forsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget har ikke noget betydning i forhold til den personkreds, der kan opnå støtte efter§ 84
Det har således ingen betydning om pågældende er lønmodtager eller modtager dagpenge, fleksjob, SU, revalideringshjælp, kontanthjælp eller førtidspension efter reglerne efter 1/1-03.
Der kan ligeledes ydes hjælp til personer

- der modtager invaliditetsydelse
- hvis førtidspension er tildelt før 1/1-03, men gjort hvilende
- der modtager førtidspension tildelt før 1/1-03, men som også er bevilget personlig hjælpeordning efter§ 77.
Invaliditetsydelsesmodtager, der også modtager bistands- eller plejetillæg

- kan ikke samtidig modtage merudgiftsydelse efter§ 84, til det som har udløst bistands- eller plejetillægget.
- kan ikke få dækning af deres merudgifter udover bistands- eller plejetillægget, hvis de ligger under 6.000 kr. årligt.
- kan vælge, at få frakendt tillægget, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter§ 84. Det er vigtigt at vejlede borgeren om, at bistands- og plejetillæg bevares ved overgang til folkepension, hvilket ikke er tilfældet for merudgiftsydelsen.
Nedenfor er der en gennemgang af de merudgifter som der kan blive tale om at dække. Gennemgangen er ikke udtømmende.