I Aller-koncernens mandeblad Super kan man vinde en halv time med en prostitueret. Det har vakt harme blandt politikerne, men sexarbejdere støtter bladet
Piger støtter skandaløs konkurrence (Ekstrabladet.dk) (9. marts 2007)
Prostituerede: Vi er ikke ofre (jp.dk) (12. marts 2007)
Kampagnen fra Kvindeligt Selskab, som blev lanceret via websiden luder.dk (som ikke mere er online) plus massiv påvirkning af især kvindelige MF´ere og aktivister ser nu ud til at være i sin endelige fase. Men den får nu modstand fra de prostituerede selv.
Så kan det måske være, at det unuancerede billede, som Kvindeligt Selskab vil tegne, kan blive bare en lille smule mere nuanceret.
Jeg vil gerne slå det helt fast, at jeg er imod kvinde- og slavehandel generelt. Det er inhumant og hører til i et andet århundrede. Men jeg mener ikke, at et forbud imod prostitution er vejen frem. Tværtimod vil det bare tvinge dem under jorden og gøre dem endnu mere udsatte for dubiøse og skruppelløse kriminelle.
Vejen frem er for mig at fjerne de åbne grænser, som lader bagmændene til kvindehandel transportere sagesløse kvinder rundt i EU-landene med en minimal risiko for at blive fanget. Indfør grænsekontrollen igen. Så kan man også mere effektivt sætte ind over for andre kriminalitetsformer som narko, som har frit spil med de indre åbne grænser. Narko som igen er med til at skabe narko prostitution og indbrud i folks private hjem.
Her ser man endnu et typisk eksempel på den problem - reaktion - løsnings modellen. Først har man et problem, som er selvskabt via de åbne grænser med kvindehandelen. Så fingerer man en "debat", som for det meste foregår blandt et mindretal af politiske aktivister fra de etablerede politiske partier. Deres løsning på kvindehandel er et forbud imod prostitution, som pt. er lovligt i Danmark.
Der er ifølge kvindeforkæmperne (Hvem kan være imod kvinder ? Jeg er ikke.) intet andet at gøre end at forbyde prostitutionen. Nogle lider af post traumatisk stress disorder (PTSD eller kronisk stress på dansk.) osv. Men det er bare noget så simpelt som et forsøg på manipulation. Det tager jeg skarpt afstand fra.
Hvis nogle har lyst til at være prostitueret, så lad dem da. Men der skal så være hjælpeforanstaltninger til at hjælpe dem ud af prostitution igen, hvis eller når de kommer til det punkt i deres liv.
For forbyde prostitution. Det tror jeg ikke på. Gør du ?
Se evt. også information.dks Temapakke: Prostitution - liberalisering eller forbud?
Se også indlægget: Dyncorp: CSC datterselskab lobbyer imod afskaffelse af børneslaveri
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments