Den engelske avis the Guardian skriver at byrådet i Poole i alt 17 gange har benyttet en lovgivning, som er blevet vedtaget til at bekæmpe internetkriminalitet og terror til at overvåge om en familie tilknyttet den rigtige skoleområde samt til at overvåge fiskere. Dette kom frem den 13. maj 2008.
Poole brugte en lov, som er lavet for at bekæmpe internetkriminalitet og terror til at overvåge fiskeres indsamling af skaldyr i Dorset havneområdet. Dette skete for at sikre den værdifulde tilstedeværelse af muslinger, østers og hjertemuslinger samt for at forhindre høstning af disse skaldyr i forbudte områder.
Menneskerettighedsorganisation Liberty bruger eksemplet fra Poole byråd frigivet efter en aktindsigtsbegæring for, at loven kaldet RIPA (Regulation of Investigatory Powers Act) skal reformeres. Shami Chakrabarti, direktør for Liberty sagde; "Du bruger ikke en forhammer til at knække en nød. Du kan bekæmpe alvorligt kriminalitet og terrorisme uden at kaste vor personlige privatliv væk. Loven skal reformeres for at sikre en blåstempling af dommere. Dette skal ikke overlades til overivrige bureaukrater."
Sidste måned erkendte byrådet i Poole at have udspioneret en familie for at kontrollere, om de boede i det korrekte skoleområde. Dette sket for at kontrollere, at familiens 3 døtre nu også var tilknyttet den rigtige skole. En embedsmand undersøgte deres færden og optog tidskontrol af dem. En detaljeret log af familiens aktiviter blev optegnet med bemærkningerne som "åbne gardiner og alt lys tændt på bopælen". Men ingen tiltag blev foretaget imod familien som følge af overvågningen.
Siden da er det kommet frem, at byrådet også bruger loven til en væld af lovovertrædelser, som blandt andet bortkastning af affald på offentligt område og hunde, som skider på fortove.
Nogle lokale myndigheder har benyttet loven mere end 100 gange i de sidste 12 måneder for at udføre overvågning, hovedsagligt imod folk under mistanke for at være tilknyttet illegal handel, socialt bedrageri og kriminelt hærværk som følge af antisocial opførelse.
Poole og andre byråd har fremført at loven ikke kun er beregnet til at overvåge alvorlige kriminelle og terrorister.
Ifølge det britisk indenrigsministerium (Home Office) er loven beregnet til at sikre "lovbegrundede metoder til overvågning og informationsindsamling for at forhindre kriminalitet, inklusiv terrorisme."
Poole udtalte at den har benyttet loven 17 gange siden 2005. I marts 2005 brugte byrådet loven til at "finde frem til hvilken person udøvede hærværk på en afspærring". I september 2006 benyttede Poole igen loven til at "identificere personer som kontinuerligt vandaliserede dør telefoner til lejligheder i stueetagen."
Derudover har byrådet benyttet loven til at forsøge at finde ud af hvem som stjal fra en tipvogn og til at overvåge en ejendom, som var under mistanke for at blive brugt til at sælge narkotiske stoffer.
I fire tilfælde blev loven brugt til at se om fiskere indsamlede skaldyr fra et forbudt område i Poole havn.
Embedsmænd i byrådet har udtalt at overvågningen i gennemsnit har varet i 2 uger med det formål at "forhindre eller opdage kriminalitet eller for at undgå uro."
Tim Martin, chef for juridiske og demokratiske afdeling i byrådet sagde: "Illegal skaldyrs høstning kan forårsage store skader på sikringen af antallet af skaldyr i havnen og kunne også føre til potentielle alvorlige helbredsmæssige risiko, hvis illegalt fiskede skaldyr ikke var parate til forbrug."
Council used terror law to spy on fishermen (guardian.co.uk) (14. maj 2008)
Via
[Statewatch.org news]
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments