Er Løkkes it-reform en umulig mission?

Danmarks kommuner og regioner skal bruge it til at effektivisere for milliarder. Sådan lyder ordren fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge ministerens plan kan alene kommuner og regioner i 2009 spare 2,2 milliarder kroner og i år 2013 syv milliarder kroner.

Kommunerne kan gøre det 40 procent bedre ved fælles indkøb. De kan effektivisere ved at samle og automatisere deres sagsbehandling. Og så skal de for resten vride endnu flere administrationseffektiviseringer ud af kommunalreformen.

"Nu er det vores opgave at sætte ambitionsniveauet højest muligt," siger finansministeren.

En af it-cheferne, Erik Sørensen, som er chef i Viborg, opfordrer Finansministeriet til dialog. For den fælles holdning blandt it-cheferne er, at talkunstnerne i ministeriet har brug for bedre forbindelse til virkelighedens forhold.

Er Løkkes it-reform en umulig mission? (Computerworld.dk) (20. juni 2008)

Udover at bilags-Lars reelt bestemmer rammerne for regionernes økonomi direkte via Personalestyrelsen i Finansministeriet har han nu via en skrivebordsøvelse sat sig hårdt på kommunerne via en effektiviseringsplan. Rammerne for det kommunale selvstyre består idag reelt kun af kommunalpolitkkernes ret til at stå for budgetlægning efter finansministerens linjer og sørge for at budgetterne bliver overholdt ned til den mindste øre. Læg dertil skattestoppet, det kommunale anlægsstop (med krone til krone modregning for overskridelser) og senest mulighed for direkte at modregne overskredne kommunale budgetter i det statslige bloktilskud til hver enkelt kommune.

Kommunerne & regioner er kun en skal, som via centrale planøkonomiske stramme rammer (og det under en borgerlig regering !) udstikker retningen ned til den mindste detalje i kommunerne. Kommunerne har ret til at udskrive skat, men med skattestoppet kan det næppe følge med den almindelige prisudvikling. Resulatet er en stille og rolig udhuling af velfærdsstatens ydelser som hjemmehjælp, børnepasning og skolegang. Resultatet er på sigt en minimalstat, men det foregår med så små skridt at den brede befolkning vil ikke engang bemærker det. Ikke før end det er for sent...