EU-eliten villig til at kuppe Lissabon-traktaten igennem

54 procent af de irske vælgere har stemt nej til Lissabontraktaten, 46 procent har stemt ja. Nej'et i Irland kaster EU ud i ny krise. Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy udsender i eftermiddag en fælles erklæring, hvor budskabet vil være: Ratifikationsprocessen fortsætter, og vi må finde en juridisk løsning med Irland.

54 pct. sagde nej: EUs top klar til krisestyring (Berlingske.dk)

EU-eliten er villig til at se stort på de spilleregler, som de har nedskrevet i Lissabon-traktaten. I traktaten bliver det fastslået, at alle lande skal have godkendt traktaten før den kan træde i kraft. Et lands folk har ved en folkeafstemning forkastet Lissabon-traktaten efter dette lands proces for at ratificere EU-traktaten. Lissabon-traktaten er altså faldet. Det er sagens realitet. At EU-eliten vil drive og skubbe ratifikationsprocessen frem i de resterende 8 lande er reelt et udtryk for, at de vil kuppe Lissabon-traktaten igennem.

EU-eliten optræder som en indspist gruppe mafiosi, som mere tænker i skrabe magt til sig end at tage befolkningernes begrundede mistro over for EU som projekt alvorligt. Lissabon-traktaten i udemokratisk med mere ret til at skrabe endnu mere magt sammen via Lissabon-traktatens gummiparagraf; passerellen. Med den på plads i Lissabon-traktaten kan EU-eliten frit inddrage flere lovområde fra medlemsstaternes nationale parlamenter til EUs domæne efter forgodtbefindende. Det eneste, som kræves er enighed i ministerrådet.

Det er uhyrligt, udemokratisk og dybt dybt betænkeligt, at EU-eliten bare fortsætter som om intet er hændt efter Nej'et i Irland. Det er i sandhed ikke demokrati, men udtryk for et elitekrati med det udtrykkelige formål at tømme de enkelte parlamenter for lovindhold. Godt nok er det muligt for de enkelte nationale parlamenter, at give gule kort med Lissabon-traktaten. Men det er kun med det propagandaformål at sige, at der er mere indflydelse til de nationale parlamenterne. I realiteten ændrer det intet.

EU har med Lissabon-traktaten endnu mindre med demokrati at gøre. Det begynder mere og mere at bære præg af et fascistoidt styre, som sammen de multinationale virksomheder kun har et formål.  Nemlig i stil med Kina, at skabe privat drevent vækst istedet for at sikre et reelt demokrati.

Det triste i den sammenhæng er den udbredte ukendskab blandt vælgerne om sagernes rette sammenhæng. Godt nok er EUs samlede nu på utrolige 80.000 sider. Det gør det svært at overskue. Men jeg håber, at de snart vågner op til dåd. Jeg lever ihvertfald i håbet...