DR P1 Orientering d. 18. juni 2007:
EU-topmødet torsdag og fredag kan udskyde opgøret om kernepunkter i den ny EU-traktat. I al fald lykkedes det ikke for EU-landenes udenrigsministre at anbefale et fælles forslag på søndagens møde.I stedet for et kompromis fjernede særligt den polske udenrigsminister sig fra sine kolleger og netop de hårde polske krav om mere magt i ministerrådet, på specielt Tysklands bekostning, kan blive den tue, der vælter traktatlæsset.
Planen har ellers været, at topmødet skal fastlægge det endelige mandat for forhandlinger om en ny traktat i efteråret, mens Portugal er formand for EU. Kansler Angela Merkel fremlægger i morgen sit forslag, der bevarer store dele af den forfatningstraktat, franske og hollandske vælgere stemte nej til ved folkeafstemningerne for to år siden.
På grund af særligt de polske krav forbereder Merkel en forlængelse af topmødet, ud over de planlagte to dage, som altså er torsdag og fredag. Medvirkende: Rolf Gustavsson, korrespondent for Svenska Dagbladet i Bruxelles
Af Jens Reiermann
Hør mere på DR Online, hvordan EU fusker med nej´et fra både Holland og Frankrig:
EU-topmøde - på vej til krise
Technorati Tags: reformtraktaten, forfatningstraktaten
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
Kommentarer
EU-forfatningen: Ny indpakning - samme indhold
JuniBevægelsen skrev om dette allerede den 10. maj 2007:
EU-lederne siger at de vil lægge EU-forfatningen i graven til fordel for “en ny traktat”.
Reelt går forhandlingerne dog ud på at gennemføre forfatningen, på en anden måde, uden at nogen opdager det, og uden at spørge vælgerne. Vi forventer nyt navn, ny indpakning, men samme indhold. Alt i forfatningen vil fortsat kunne gennemføres, som det ser ud nu.
Bluffnummer om en navneforandring (j.dk)