EU-Kommissionen beskylder danske skatteregler for at diskriminere udenlandske investeringsfonde. Kommisionen truer med at slæbe Danmark for EF-domstolen i Luxemborg.
EU truer med sag mod danske skatteregler (DR Online)
Borte er tiderne, hvor Folketinget egenrådigt kunne fastsætte reglerne på skatteområdet. Nu skal der næsten spørges om lov i EU-kommissionen for at sikre sig imod evt. retssager for brud på det indre markeds fire frie bevægeligheder af varer, tjenesteydelser, valuta og arbejdskraft.
EU-lovgivningen omfattede 80.000 siders EU-lovgivning i 2005, som vel ingen overhovedet har overblik over rækkevidden af. Jurister kan specialisere sig inden for et enkelt niche område i EU-ret, men det samlede overblik vil jeg vove den påstand; at ingen har. Heller ikke politikerne. Vidste du f.eks. at EU-ret står over dansk ret ? Det lærer enhver 1. års studerende idag på jura-studiet.
Et monster er skabt og industrien er de store vindere. Taberne er vælgerne eller med andre ord borgerne, som er tvungen til at acceptere en stadig mindre reel indflydelse i deres respektive landes parlamenter til fordel for EU-systemet med dens mange skjulte lovforberedende grupper. Det menes at være omkring 1200 ekspertgrupper tilknyttet EU-kommissionen. Disse skaber fundamentet for EU-lovgivningen på hvert deres områder. Dette fundament benytter EU-kommissionen så direkte som grundlag for EU-love. Ministerrådet og EU-parlamentet kan så rette et par kommaer hist og her i en lang og kompliceret proces. Men retningen og målet er allerede bestemt i den pågældende ekspertgruppes fundament.
Desværre findes der vist ikke noget statistisk materiale for de 1200 ekspertgruppers indflydelse og virke, da de indtil 2005 var hemmelige ! Og selv i april 2008 var der iflg. Notat.dk (årgang 35, nr. 1200) også hemmeligt, hvem der var medlem af grupperne.
Du kan søge i ekspertgrupperne på EU-kommissionens hjemmeside, hvor der i skrivende stund var 1180 ekspertgrupper:
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments