Europa, hvad nu?

Bondes Briefing 19.06.2008

Af Jens-Peter Bonde, formand for EU-Demokraterne

Torsdag og fredag den 19. og 20. juni skal de europæiske ledere mødes i Bruxelles. De vil beslutte, at ratificeringen af Lissabon-traktaten skal fortsætte, som om der ikke havde fundet en folkeafstemning sted i Irland, hvor befolkningen stemte nej. Lederne vil have 26 ratifikationer på plads og så bede Irland om at gøre folkeafstemningen om.

Jeg diskuterede omgørelsen med den irske udenrigsminister Martin i irsk radio og tv dagen efter folkeafstemningen og spurgte ham, om han ville foreslå den tyske forbundskansler Merkel, at EM-kampen mellem Tyskland og Kroatien skulle spilles om, nu hvor Tyskland havde tabt.

Ifølge EU's regler er sagen klar. Lissabon-traktaten er død. Ingen traktatbestemmelse kan gennemføres uden 27 underskrifter. For den irske regering kan der meget vel være tale om en kriminel handling, hvis de opfordrer de øvrige medlemsstater til at fortsætte ratifikationerne og se bort fra den irske befolknings nej til Lissabon. Men da denne kriminelle handling vil blive besluttet af samtlige EU's stats- og regeringschefer, vil forbrydelsen i stedet blive kaldt statsmandskab.

Da den danske statsminister på et tidligere topmøde fortalte, at han havde aflyst den planlagte folkeafstemning om Lissabon-traktaten, fik han et spontant bifald fra sine EU-kolleger. De klappede af chancen for at undgå at give vælgerne indflydelse.

75 % af alle europæiske vælgere ønsker en folkeafstemning. Kun 20 % ønsker ikke at have mulighed for at stemme om deres politiske fremtid. Men dette mindretal omfatter samtlige ledere i Den Europæiske Union.

Det store nej i Irland kom på trods af regeringens pression, løfter, halve sandheder og løgne. Nej-resultatet gik imod opfordringerne fra 95 % af medlemmerne af det irske parlament. Det gik imod opfordringerne fra samtlige 13 irske medlemmer af Europa-Parlamentet med undtagelse af to og imod opfordringerne fra næsten samtlige medier og erhvervsorganisationer, imod opfordringerne fra landbrugsorganisationerne og fagbevægelsens ledelse.

I Frankrig stemte 55 % af vælgerne imod opfordringerne fra 90 % af deres parlamentarikere. I Nederlandene stemte 62 % af vælgerne imod opfordringerne fra 80 % af deres parlamentarikere. I Danmark kunne vi også meget vel have fået et folkeligt nej mod opfordringerne fra over 80 % af vore folkevalgte. Det er den reelle årsag til, at folkeafstemningen blev aflyst i Danmark.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy var i det mindste ærlig i sin uærlighed, da han mødtes med formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet i november sidste år. Efter hans opfattelse ville traktaten blive forkastet overalt. Han talte om en konflikt mellem vælgerne og den europæiske elite, men jeg blev godt nok overrasket, da han så konkluderede, at vi skulle afskaffe folkeafstemninger i fremtiden.

Jeg foreslog, at vi i stedet udarbejdede en tekst, som vælgerne ville stemme for.

Hvorfor vil ingen vælgere nogen steder acceptere Lissabon-forfatningstraktaten? Simpelthen fordi den flytter magten fra vælgerne til eliten i Bruxelles, der hovedsageligt lovgiver bag lukkede døre.

Kernen i demokratiet er muligheden for at afholde valg, for at få et nyt flertal og så vedtage nye love og ændre gamle love. Dette kerneprincip i demokratiet er i væsentlig grad udhulet i den foreslåede Lissabon-forfatning/traktat. I EU er det en betingelse, at man IKKE er folkevalgt, for at få lov til at foreslå love i Kommissionen i Bruxelles.

Hvis det virkelig er et godt system, hvorfor anvender vi det så ikke i vore hjemlande? Hvorfor afskaffer vi ikke de nationale parlamenters ret til at foreslå og vedtage alle love? Hvorfor ikke i stedet give de nationale parlamenter ret til at stille ændringsforslag til lovforslag, som er udarbejdet af de ledende embedsmænd i ministerierne bag lukkede døre? Hvorfor ikke lade retten til at beslutte, hvilke ændringsforslag der kan accepteres, foregå bag andre lukkede døre i 300 hemmelige arbejdsgrupper, som reelt vedtager 85 % af alle EU-love?

Jeg vil tillade mig at foreslå en nemmere vej. Vælg et konvent, som skal udarbejde en forenklet traktat med letlæselige regler om, hvordan vi i fællesskab skal vedtage EU-lovene. Teksten skulle være så kort, at statsministrene kan læse den, før de underskriver den.

Ingen af de 27 statsministre har læst det, de skrev under på den 13. december 2007 i Lissabon. Den irske statsminister indrømmede forud for folkeafstemningen i Irland, at han ikke havde læst traktaten, men han var helt sikkert ikke den eneste. Ikke en eneste læste den, før de skrev under. Jeg tvivler på, at nogen af dem har læst den efter underskrivelsen.

I min seneste bog "Fra forfatning til Lissabon-traktat" har jeg offentliggjort et udkast til et demokratisk EU med 47 artikler, som kan trykkes på en enkelt avis-side. Det er ikke nødvendigt med mere plads for at beskrive de grundlæggende regler for det nødvendige og værdifulde europæiske samarbejde. Det er heller ikke nødvendigt med flere ord i en national forfatning (Jeg gjorde forsøget ved at reducere den danske grundlov til samme størrelse).

Diplomatiske kompromisser om indholdet af eventuelle love kunne så føjes til grundtraktaten i mere komplicerede protokoller.

Den enkle traktat skulle indeholde nogle simple principper:

1.    Alle europæiske love skal vedtages med et flertal i Europa-Parlamentet og f.eks. tre fjerdedele af alle medlemsstater i Rådet.
2.    Samtlige lovgivende møder og dokumenter skal være åbne og tilgængelige, medmindre der vedtages en undtagelse i særlige tilfælde.
3.    Samtlige medlemsstater skal have en kommissær efter eget valg. Hvorfor ikke give os mulighed for at vælge dem direkte samtidig med valget til Europa-Parlamentet i 2009?

Vi kunne så overlade det til de folkevalgte kommissionsmedlemmer at vælge Kommissionens formand, at varetage formandskabet i Rådet og udpege en fast repræsentant for udenrigsanliggender osv.

Personligt er jeg ikke modstander af direkte valg af EU-ledere – men jeg kan ikke få øje på et europæisk folk, der er modent til det. Hvor mange briter ville stemme på en EU-præsident fra Danmark eller Luxembourg? Hvor mange franskmænd vil stemme for selv en fransktalende Tony Blair eller Anders Fogh Rasmussen?

Den føderalistiske drøm ser smuk ud på papir. I USA vælger de deres præsident, og alle europæere følger endog udvælgelsen af kandidaterne. Men amerikanerne er amerikanske på en helt anden måde end europæerne er europæiske. De amerikanske erfaringer kan ikke overføre på Europa. Her er det eneste realistiske projekt et Demokratiernes Europa.

Adskillelsen mellem nationale og overnationale beføjelser skal vedtages af de nationale parlamenter nedefra og op og ikke oppefra og ned. Alle nationale parlamenter bør foretage deres egen behandling af europæiske love for at sikre en demokratisk behandling sammen med vælgerne.

Hvis vælgerne fik medindflydelse gennem en traktat med dette indhold, kunne den sagtens sendes til folkeafstemning i samtlige medlemsstater, måske endog på samme dag? Og hvorfor ikke samtidig med valget til Europa-Parlamentet i juni 2009?

Det ville være muligt, hvis vi starter forberedelserne allerede nu. Men EU's stats- og regeringschefer ser ud til at være enige om, at de kun har et problem: Befolkningen.

De skulle følge den tyske skuespilforfatter Bertolt Brechts råd og vælge et nyt folk – eller også genskabe forbindelserne til Europas vælgere.

Jens-Peter Bonde er forhenværende medlem af Europa-Parlamentet og er valgt til formand for EU-Demokraterne. Han deltog i de sidste radio- og tv-debatter i Irland forud for sidste torsdags folkeafstemning. Han har udgivet en læservenlig udgave af Lissabon-traktaten med et indeks på 3000 ord. Bondes bøger om Lissabon-traktaten kan downloades gratis på Bonde.eu & Bonde.dk

Via
[Nyhedsmail fra Bonde.dk]