EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder vil fungere som grundlov

DR P1 Orientering d. 1. september 2008:

Da et flertal i Folketinget den 24. april vedtog at ratificere Lissabon-traktaten, vedtog det dermed også (igen, flj) at indskrænke Folketingets ret til at bestemme, hvad der skal stå i den danske lovgivning. Hvis Lissabon-traktanten træder i kraft bliver EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder nemlig juridisk bindende og står over dansk lovgivning (inkl. Grundloven, flj).

Charteret får status som en slags ny grundlov i Danmark. Med Charteret i hånden vil EF-domstolen derfor kunne underkende Folketingets lovgivning i højere grad end hidtil. Professor i erhvervsret og EU-ret, Ruth Nielsen, mener at Danmark dermed bevæger sig væk fra det flertalsdemokrati, vi hidtil har kendt. Jesper Tynell har talt med Ruth Nielsen, og spurgt hende, hvad det er der står i Charteret for Grundlæggende Rettigheder.

EF-domstolen har tidligere underkendt dansk lovgivning på områder som blandt andet pensionsbeskatning, sambeskatning mellem selskaber og patientrettigheder. Det er i hovedsagen sket med henvisning til de økonomiske frihedsrettigheder, altså tjenesteydelsernes, arbejdskraftens, varernes og kapitalens fri bevægelighed. Det vil domstolen også fortsat kunne hvis Lissabontraktaten træder i kraft og gør Charteret for Grundlæggende Rettigheder bindende for domstolen. Hvis Lissabontraktaten træder i kraft betyder det ydermere at EF-domstolen skifter navn til EU-domstolen.

Medvirkende: Ruth Nielsen, professor i erhvervsret og EU-ret ved Handelshøjskolen i København CBS.

Af Jesper Tynell

Hør mere på:
EU's Charter for Grundlæggender Rettigheder vil fungere som grundlov (DR Online)

Nu er der lige den uafklarede situation med Irland, som jo forkastede Lissabon-traktaten ved en folkeafstemning. Så der er stadigvæk en chance for, at Lissabon-traktaten ikke træder i kraft !

Jeg håber det bedste og frygter det værste.