You are here

Evaluering af førtidspensionsreform begynder d. 20. august 2008

Jørgen Lenger, udviklingschef fra Muskelsvindfonden skrev i Muskelsvindfondens Handicappolitiske Nyhedsbrev nr. 103, den 4. juli 2008:

Den 17. juni var velfærdsminister Karen Jespersen på besøg hos Danske Handicaporganisationer, og hver organisation havde sendt et par repræsentanter til at høre på og diskutere med ministeren.

Det blev en rigtig god oplevelse. Jeg synes, Karen Jespersen efterlod et godt indtryk. Hun har et fint overblik og er helt tydeligt inde i sit stof. Det udtrykker sig blandt andet ved en imponerende viden om detaljer, som man bestemt ikke kan gå ud fra, at minister altid har. Det imponerede mig, at hun faktisk har kendskab til de henvendelser, som ministeriet får fra forskellige personer og organisationer, for det er utvivlsomt rigtig mange. Hun virkede åben over for synspunkter, lyttede til hvad der blev sagt og var også god til selv at stille spørgsmål og gå i dialog.

I øvrigt indgår emnet jo i den evaluering af førtidspensionsreformen, man er i gang med. Den 20. august skal partierne netop drøfte reglerne for merudgiftsydelse, og her vil de naturligvis også diskutere denne problemstilling. I tiden derefter vil vi finde ud af, om en løsning måske er på vej allerede den 1. januar 2009.

Læs mere på:
Artikel: Møde med velfærdsministeren (Handicap.dk)

Via
[K10.dk]

Så lykkedes det at finde en konkret dato for starten på evalueringen af førtidspensionsreformen fra 2003. Ikke på Folketingets hjemmeside og ej heller via en aktindsigtsbegæring til Beskæftigelsesministeriet om ministerens brev til de enkelte partiers ordførere på området. Det skulle være via Danske Handicaporganisationer i form af et referat fra et møde med Velfærdsminister Karen Jespersen.