Fakta om reformtraktaten / minitraktaten

Her følger en oversigt over de vigtigste resultater:

• Magtfordeling: Først fra 2014 træffes beslutninger i EU's Ministerråd med såkaldt dobbelt flertal. Det betyder, at forslag kun kan vedtages, hvis mindst 55 procent af landene og mindst 65 procent af befolkningerne stemmer ja.

  Fra 2014-17 vil der være en overgangsordning, som i visse stridssituationer gør det muligt at bruge de gamle stemmevægte fra Nicetraktaten.

• Fast formand (præsident): EU's topmøder skal fremover ledes af en person, som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra formandslandet, der udskiftes hvert halve år.
• Udenrigsminister: Med titlen "EU's høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik" får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen og leder EU's udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.
• Gult kort: Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de nedstemmer et mindretal.
• Kommissærer: Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.
• Energisolidaritet: Landene skal være "solidariske" med hinanden i energikriser.
• Afskaffelse af vetoret: På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og Storbritannien har ret til at stå
  udenfor.
• Borgerrettigheder: Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende (bortset fra i Storbritannien).
• Nationalsymboler: Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af den forkastede forfatning, er strøget.
• Ikke-grundlov: Ordet "forfatning" forsvinder i den næste traktat.

Fundet her:

Valgforsker: Svært at komme uden om EU-afstemning (DR Online)