Foreningen til køb af udtalelser fra Loftramte Eksperter skriver i en nyhedsmail fra idag:
Doneret 64.000 kr.
Siden indsamlingen startede i november, er der indsamlet 64.000 kr.
Udover donationer fra private, har der siden sidste nyhedsbrev bl.a. være flotte donationer fra Frie Grundskolers lærerforening Kreds 2 - lilleskolekredsen, der har givet 10.000 kr., Socialrådgiverne i Århus Kommune, der har givet 6.000 kr., og 3F Kolding og BUPL Århus Kommune, der hver har givet 1.000 kr.
Det vil formentlig betyde, at vi også i marts vil have råd til at købe udtalelser fra alle eksperter på listen - selvfølgelig med det forbehold, at der jo kan nå at komme rigtig mange nye eksperter til. Og som vi også tidligere har opfordret til, så er man fortsat meget velkommen til at printe et par ekspertfoldere ud fra hjemmesiden og lægge dem frem, hvor loftsramte færdes. Folderen kan hentes i en printvenlig version her:
http://www.loftsramteeksperter.dk/materialer.htm
Loftsramte Eksperter i "Ret og Pligt"
Den 16. januar fortalte radioprogrammet "Ret og Pligt" på P1 om foreningen. De læste op af et brev fra en af vores donorer, fortalte om bade loftsloven og foreningen og bragte et længere interview med foreningens formand, Signe Goldmann. Programmet affødte mange varme og opmuntrende mails fra både sympatisører og loftsramte. Udsendelsen kan høres på Ret og Pligts hjemmeside: http://www.dr.dk/P1/retogpligt/
Loven om loft over kontanthjælp har gjort de fattige fattigere. Men på trods af dybe nedskæringer, der skulle give kontanthjælpsmodtagerne et incitament til komme i arbejde, har loven ikke haft held til at skaffe de loftsramte i job - det bliver selvfølgelig heller ikke lettere af, at loven rammer både langtidssyge og kvinder på barsel.
Citat fra Loftsramte Eksperters hjemmside
Læs mere på deres hjemmeside: Loftsramteeksperter.dk
Det er jo sørgeligt, at en forening er nødt til at træde til for at folk kan få sig en ordentlig tilværelse. Støt dem evt. ved at blive medlem. Det koster kun Kr. 100,- om året og går til administrative omkostninger.
Eller støt dem med et bidrag. Stort som lille. Det falder på et tørt sted hos dem, der modtager beløbet.
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments