I dag, tirsdag, vil Unionens landbrugskommissær præsentere Europa-Parlamentet for et såkaldt “sundhedstjek” af landbrugsstøtten. Desværre forventes Kommissærens udspil ikke at indeholde seriøse beskæringer af landbrugsstøtten.
JuniBevægelsens foreslår i stedet konkret handling: Dels bør der straks indføres et loft for hvor, meget man skal kunne modtage i landbrugsstøtte; nemlig 350.000 kroner om året. Derefter bør selve landbrugsstøtten så udfases over en overskuelig årrække.
”Fischer-Boel kalder det ganske vist for en ‘evolution’ af landbrugspolitikken – men i JuniBevægelsen mener vi, at det ville være mere korrekt at kalde det ‘mere af samme skuffe’. For det er hvad det er,” lyder det fra Hanne Dahl, JuniBevægelsens medlem af Europa-Parlamentet.
”Desværre er Danmark og EU fyldt med politikere der ganske vist siger de vil afskaffe eller ændre landbrugsstøtten, men som aldrig er villige til at gøre andet end at snakke. Så ved næste afstemning om EU’s budget, vil vi stille forslag om det konkrete loft over landbrugsstøtten - så må vi jo se, hvor mange af landbrugsstøttens kritikere der rent faktisk tør sætte handling bag deres ord.”
Fundet her:
Forfejlet udspil fra landsbrugskommissæren (j.dk)
Modsat DRs TV-avisens indslag kl. 21 her til aften af Charlotte Harder, som flere gange brugte udtrykket "Dansk Landbrugskomissær". Ja så tager JuniBevægelsen udgangspunkt i realiteterne. Nemlig at Mariann Fischer Boel ikke er den danske repræsentant i EU-kommissionen, men EUs repræsentant i Danmark og andre EU-lande. Det er nemlig traktatfæstet, at en kommissær ikke må have retningslinjer eller andre foreskrifter med fra deres hjemlande ved deres administration i kommissionen. Kommisærerne skal altså alene varetage EUs interesser i henhold til de foreliggende traktaters sammenskrevne forskrifter.
At Mariann Fischer Boel er tidligere minister i Fogh regeringen og medlem af Venstre må ingen indflydelse have på hendes administration og evt. forslag til EU-lovgivning i hendes arbejde som kommissær. Det ville sømme sig for DRs korrespondent og andre journalister i Bruxelles/Strassbourg, at de også beskrev de reelle omstændigheder omkring den "danske EU-kommissær" og ikke forsøgte at binde vælgerne en fejlagtig myte på armen.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments