You are here

Første gang så lader vi dem gå ...

Irland vil på dagens EU-topmøde i Bruxelles efter al sandsynlighed få tilbudt en tidsfrist indtil næste topmøde i oktober til at overveje, om Irland på ny vil stemme om Lissabon-traktaten.

At irerne nu for anden gang på syv år har stemt nej til en EU-traktat, selv om det som intet andet medlemsland har hentet landbrugsstøtte og regionalhjælp i Bruxelles, er blevet taget ilde op. 

Første gang så lader vi dem gå ... (Berlingske.dk)

Det lader åbenbart til at være en udbredt opfattelse blandt EU-eliten, at vælgernes opbakning kan købes for ussel mammon. Stor må skuffelse så være for EUs bureaukrater, når de uvorne befolkninger gør som de selv behager og ærligt talt værdsætter demokrati.

Lad os se om EU-eliten virkelig vil kuppe Lissabon-traktaten igennem trods sit åbenlyse fald ved en folkeafsteming. Demokratiopfattelsen blandt EU-eliten adskiller sig helt åbenlyst fra vælgernes. Det synes at være det gamle Grækenlands old-græske begrænsede form for demokrati frem for nutidens. (EU systemet undtaget.) Det sætter unægteligt slagordene om, at Europa er demokratiets vugge i et helt helt andet perspektiv.

Hvem ved ? Måske hele planen er, at fjerne demokratiet fra vælgerne i de enkelte medlemslande og reducere dem til regioner af pynt snarere end af indhold ?

Det vil tiden vise. Indtil da vil jeg vedblive at stemme Nej og være imod EUs opbygning, indhold, love og regler !

Min egen personlige yndlingsaversion... Måske jeg deler den med et flertal ?