GMO: sammenhæng imellem gensplejsning og stafylokok resistens

Jeg tror, jeg muligvis har fundet en årsag til stigningen i stafylokok resistens her i Vejle området.

Vedr. GMO så har firmaet Sygenta/Syngenta ulovligt måske solgt majs omfanget af “130,000 -140,000 tons årlig” i 2002-2003. Majs der blev brugt som dyrefoder.

Det er jeg faldet over ifølge et ministersvar fra Miljøminister Connie Hedegaard (S 580) til folketingets mijøudvalg.

Jeg ved ikke, om folk her i trekant området spiser mere kød end i andre områder af Danmark. Men via en video om gensplejsning, så blev jeg opmærksom på at coli-bakterie bliver brugt som markør i gensplejsede afgrøder.

bt11 er navnet på markøren i Syngentas gensplejsede majs. Den består af celle dele fra coli bakterier. (bt11 bliver nævnt i Connie Hedegaards svar)

Jeg fandt disse ved en søgning på nettet:

bt11 omtale og syngenta. (Firmaet hedder syngenta og ikke sygenta)

Genetically Engineered Foods Allowed on the Market (Union of concerned scientists)

Avoiding GMOs (saynotogmos.org)

Indskydelsen fik jeg via denne omtale fra Radio Vlr:

Kampen mod stafylokokker fortsætter
Vejle Amt er stadig i gang med at bekæmpe den resistente stafylokok ST 22. Kampen koster i øjeblikket cirka 1 millioner kroner om måneden i merudgifter - hovedsageligt i udgifter til prøvetagning og analyse af de mange podninger. I de første otte måneder af 2005 er der fundet 223 positive patienter og ansatte.

"Antallet af positive fund er faldet betragteligt, men én positiv er jo stadig én for mange", siger bioanalytiker fra Vejle Sygehus, Hanne Høgsted, til bladet Puls.

På laboratoriet er de ved at indkøre en ny teknologi, hvor man påviser bakterier ved hjælp af DNA. Det vil reducere svartiden fra 3-6 dage til cirka et døgn. Teknologien forventes indført i løbet af efteråret og vinteren.
Kilde: radiovlr.dk 19. september 2005

Markøren bliver omtalt i denne introduktions video om GMO, hvor det bliver pointeret at markører i genspejsede afgrøder kan bestå af dele fra coli-bakterier.