I en tid hvor udlændingedebatten er på sit højeste, og hvornår er den ikke det i lille Danmark, begik kongehusets nyeste medlem noget af et scoop.
Hun besøgte nemlig i forgange ude det ret så berygtede kvarter udenfor Odense, Vollsmose. Og hvilken fantastisk ting at gøre og efter forlydender har hun ovenikøbet selv bedt om at måtte få et indblik i hvordan livet leves dér.
Fint nok men normalt kan et royalt besøg jo blot vare max. en time men selv denne gang beviste Mary at hun ikke er som alle de andre. Nej, hun brugte nærmest hele dagen og det indblik hun fik er bestemt positivt ligeså høres der stadig forlydender om hvor glade beboerne derude blev. Kunne man f.eks forestille sig Hendes Majestæt Dronningen sidde at spise hos en privat familie? Altså virkelig tage del i et måltid og ikke blot for at fotograferne fik et billede?
Det Mary her fik gjort er noget ganske bemærkelsesværdigt. Ikke blot fordi hun er den hun er men på trods af det.
Dét mange folketingsmedlemmer samt andre "velmenende" mennesker ikke har formået, ja det formåede Mary på blot nogle timer. Det er integration Hr.Statsminister. Det er dén måde man får vores nye del af befolkningen i tale Fru.Kjærsgaard og ikke ved hele tiden at tale ned til dem, at problematisere hele deres væren.
Der er ingen tvivl om at Mary, tidl.Donaldson, er en kvinde med ben i næsen og det virker paradoksalt at det netop er hende der får lukket op for den ægte samtale med vore nye danske medborgere. Og uanset om man bryder sig om kongehuset eller ej så må man som menneske tage hatten af for mennesket Mary der netop fordi hun er en del af kongehuset kan gøre en forskel og minsandten gør det!
Naturligvis kommer hun fra et land hvor man har store problemer med invandring men alligevel er det noget af et royalt scoop hun dér begik. Mest fordi hun var ægte, havde forberedt sig på kulturmødet og faktisk iflg. egne udtalelser "så frem til at møde disse mennesker".
Det er om noget en ting der virkelig bør gives ros for til Mary. Ikke fordi hun er Kronprinsesse men fordi hun er det menneske hun er, et menneske der tilsyneladende kan bringe kongehuset ind en lidt mere moderne tidsalder og det kan ingen vist have noget imod.
Jeg tror næppe Pia Kjærsgaard kunne have fremkaldt en så positiv reaktion i Vollsmose. At se repræsentanter fra mere end 75 forskellige lande alle stå med Dannebrog - dét er da om noget tegn på velvilje og glæde fra de nye borgeres side at de endelig bliver accepteret og så endda af samfundets højeste plan, nemlig kongehuset.
Nu er det ikke fordi jeg insinuerer at vi skal være falde på knæ for kongehuset fordi Mary besøger Vollsmose. Nej! Men vi skal tænke over at netop et menneske som hende kan ændre de derboende menneskers indstilling til hvorledes de ellers bliver behandlet i samfundet og dét er væsentligt. For som allerede nævnt kan ingen politikere få så megen glæde frem i Vollsmose som Mary gjorde ved sin blotte tilstedeværelse.
Derfor - Mary, det gjorde du virkelig godt - faktisk en hel gentagelse værdig!
Nyheder:
- Aslaug Ruotsalainen's blog
- Log in to post comments
Kommentarer
som anti royalist
må jeg give dig ret.
Hun kan noget, som andre i dette land ikke har formået. Nemlig at række hånden frem med respekt.
Men det ændrer ikke ved min holdning til kongehuset. Nedlæg den. Men det er uden for emnet... :/