Grundlag for et Nej ved folkeafstemning om forbeholdene

I en kommentar til Infomations leder idag skriver jeg:

"... de fire danske forbehold, som snærer og begrænser Danmarks indflydelse i EU mere og mere."

Det ville på sin plads, hvis Information dokumenterede denne påstand. At den bliver gentaget i en uendelighed gør den ikke til nogen sandhed.

Danmark får ikke med indførelse af Euroen mere indflydelse. Den Europæiske Centralbank (ECB) er uafhængig af regeringscheferne ligesom Danmarks Nationalbank er uafhængig af Folketing og regering. At en dansker i form af nationalbankdirektøren får sæde i ECB, er ikke med til at øge dansk indflydelse. Samtidigt er ECBs enemål om sikring imod inflation i direkte modsætning til Lissabon-målet fra 2000 om 70% af befolkningen skal være i beskæftigelse i 2010. Samtidigt er det en konflikt imellem det traktatfæstede om prisstabilitet og det udtrykte politiske ønske i form af en rådsbeslutning om øget beskæftigelse. De fleste med kendskab til EU ved efterhånden godt, at det i konfliktspørgsmål altid vil være det traktatfæstede, der vinder.

Samtidigt ønsker Fogh, at forsvarsforbeholdet skal ophæves. Det er fra hans synspunkt ulogisk, at Danmark ikke kan deltage i militære EU-aktioner som i f.eks. Bosnien, men godt i Nato-aktionen i Kosovo. Det som Fogh ikke tager hensyn til er, at dansk forsvar allerede idag lider under officersflugt og at militærpersonnel allerede med de eksisterende internationale aktioner er hårdt spændt for. De bliver udsat for en uhørt rovdrift, som sætter mandskabet under hårdt pres. Fogh ønsker noget, som der ikke er realitet bag ved. Dansk forsvar kan ikke levere varen til yderligere internationale aktioner uden, at det medfører en betydelig tilførsel af ressourcer af penge og mandskab. Det vil være realiteten bag en ophævelse af forsvarsforbeholdet og det tror jeg ikke, at vælgerne ønsker.

Samtidigt ønsker Fogh et halvt opgør med retsforbeholdet, men med den krølle at den hårde danske udlændingepolitik med bl.a. 24 års-reglen kan bevares. Den må Danmark med et fuld deltagelse i retslige samarbejde ikke have. Fogh kalder dansk udlændingepolitik fast og fair. Men det som Fogh overser i den sammenhæng er, at han dermed gør folkeafstemningen til et spørgsmål om for eller imod Foghs udlændingepolitik siden 2001. Det giver et helt andet perspektiv på sagen end det som statsministeren lægger op til i hans grundlovstale. Nemlig ønsket om at sikre Danmark imod terror, kvindehandel og anden grænseoverskridende kriminalitet. Og det tror jeg vil føre til endnu et nederlag for ja-siden ved en folkeafstemning om evt. både rets- og forsvarsforbeholdene i samme afstemning.

En folkeafstemning, der bliver til et spørgsmål om for eller imod Fogh kan ja-siden ikke vinde. Godt nok fik regeringen og Dansk Folkeantiparti opbakning til endnu en periode ved sidste folketingsvalg. Men metaltrætheden og magtarrogancen bider hårdt efter snart 7 år ved magten. Ligesåvel som Poul Nyrup Rasmussen blev belønnet med et godt EU-parlamentsvalg i 2004 som tak for godt arbejde. Ja, så var det den samme gruppe af vælgere, som i 2000 sagde nej tak til Euroen. Så der findes fortilfælde.

Med en folkeafstemning om for eller imod Fogh vil ja-siden fuldstændig miste kontrollen og den vil pege i alle mulige retninger.

Nej-et vil komme i hus uanset ja-sidens mange trusler i slutspurten.