You are here

Helge Adam og Den hemmelige krig

Submitted by Nutcracker on 16 January, 2007 - 22:44

Hvorfor skal Helge Adam Møller med i det billede, som jeg i et tidligere blogindlæg tegner af tegeringsflertallets stigende brug af politisk pres på pressen, når den bringer ting frem, der ikke stiller regeringen i et godt lys?

Det spørges der om i en kommentar på avisen.dk til mit
blogindlæg ”Så fik DR igen én med VOK'en!” 
Den sætter spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at inddrage Helge Adam Møllers angreb på og især klage til Pressenævnet over dokumentarfilmen ”Den hemmelige krig”.

Det vil jeg gerne svare på. Med største fornøjelse, faktisk!

Helge Adam Møller (HA) skal med, fordi han grundlæggende klager over filmen "Den hemmelige
krig", fordi han er uenig i den!

Det fremgår også af, at han ledsager klagen med disse ord: "Formålet har utvivlsomt været at miskreditere statsministeren." De ord siger jo mere om hans politiske formål end om filmens.
http://kortlink.dk/konservative/3gw5

HA har heller ikke den mest naturlige grund til at klage til Pressenævnet. Her klager man som regel, hvis man selv eller nogen man repræsenterer juridisk føler sig urimeligt og uetisk behandlet af et medie. Derfor tvivler eksperter i pressejura også på, om HA overhovedet kan få klagen behandlet, da han slet ikke omtales i filmen.
http://kortlink.dk/politiken/3gw8

Men HA har med klagen søgt at så tvivl ikke blot om filmen, men som mange andre direkte om filmagerens
troværdighed. Den slags personangreb som her på Christoffer Guldbrandsen er utiltalende i sig selv, men de kan også virke intimiderende på andre, der kunne tænke sig at bringe ting frem, der ikke passer regeringen.

 

I begyndelsen var HAs klagepunkter i diverse debatter, at danske soldater i følge ham ikke har danske flag på under operationer, og f.eks. at han blev interviewet i halvanden time uden at komme med i filmen.

For at tage det sidste først: Der er rigtig mange, der er blevet interviewet, og som heller ikke er
kommet med. Ikke at komme med er jo ikke det samme som at blive fejlciteret. At andre var blevet interviewet uden at komme med
fremgik bl.a. af Debatten på DR2 7. december 2006.

Og det amerikanske forsvar har udleveret et officielt billede til Guldbrandsen, hvor danske
specialstyrker instrueres af en amerikansk officer i deres kampuniformer med dansk flag på. Billedet er fra Afghanistan i
2002.

Billedet kan i øvrigt ses på en hjemmeside for filmen:
http://www.dr.dk/DR2/Hemmelig

 

Man kan her høre P1 debat fra 12. december 2006, hvor Guldbrandsen – ud over flaghistorien -
gendriver andre klagepunkter i debat med HA i , bl.a. et senere klagepunkt om, hvorvidt forsvarsminister Søren Gade er
fejlciteret, hvor HA bruger et brev fra 19. januar 2006, mens filmen bruger et citat fra et §20 spørgsmål 27. maj 2004.
§20-spørgsmål og -svar kan ses her:
http://kortlink.dk/folketinget/3hnt
Forsvarsministerens opfølgende brev af 19/1 2006 er her:
http://kortlink.dk/folketinget/3gwn

 

HA klager også over, at filmen påstår, at USA ikke behandler Afghanistan-fanger efter Geneve-konventionerne, for Bush har i et memorandum lovet at overholde dens principper, når det ikke strider mod USA's militære interesser ...

Jeg kunne nøjes med ét ord: Guantanamo. Men her er et link til en Politiken-artikel,
der gennemgår, hvorfor Bush's memorandum betød stort set det stik modsatte af at ville overholde Genevekonventionerne:
http://kortlink.dk/politiken/3gw9

Endelig er det rigtig relevant at få Søren Gade nævnt, dels fordi han jo er den (evt.) ansvarlige minister, dels fordi han har udsendt en bandbulle af kritik i Jyllands-Posten 8. december 2006 mod filmen. Man kan høre dele citeret i ovennævnte P1-debat-udsendelse.

Selve debatindlægget er på forunderlig vis forsvundet fra Forsvarsministeriets netsted, men her er Googles cache-kopi:
http://kortlink.dk/3gwx
Guldbrandsens svar er her:
http://kortlink.dk/dr/3gww

 

Nogle vil måske undre sig over, at Søren Gade ikke selv har klaget over det, som hans kollega i regeringsflertallet mener er vildledende fejlcitering. Der er nemlig ingen tvivl om, at han ville få klagen behandlet, da han er omtalt og
citeret.

En grund kan sagtens være, fordi Gade ved og accepterer, at ministre skal passe endnu mere på med
at kunne anklages for politisk pres på pressen end folketingsmedlemmer, og at det er pressens pligt at være vagthund.

Men
hans indlæg i Jyllandsposten viser samtidig, at han har vældig lyst til at gå i rette med filmen. Kan det tænkes, at Gade er mere i tvivl om
sagen end HA? Og/eller at han godt kan forudse, hvad der ville ske, hvis Pressenævnet afviste en klage fra ham over at være fejlciteret i et ministersvar til folketinget?

 

Men tilbage til HA's klage: Jeg glæder mig overordentlig meget til se, hvad Pressenævnet finder frem til, og om de overhovedet vil behandle sagen. Det burde de - for Guldbrandsens skyld!

vh CP