You are here

Hjørnet: Forskere diskuterer håndtering af spionarkiver

DR P1 Orientering d. 20. februar 2007:

En ny koldkrig er i gang i Danmark, siger en forsker. Det er ikke mellem øst og vest, men i blandt koldkrigsforskerne. Debatten kører på høje nagler, PET-arkivmateriale har været brugt i debat.

En ny koldkrig er i gang i Danmark, siger en forsker. Det er ikke mellem øst og vest, men i blandt koldkrigsforskerne.

Debatten kører på høje nagler, efter for eksempel Bent Jensens brug af PET-arkivmateriale i et angreb på journalist Jørgen Dragsdahl. Sidstnævnte har anlagt sag mod Bent Jensen.

I Tjekkiet er den kolde krig om arkiverne næsten varm. I hvert fald har det kostet adskillige, også fremtrædende, tjekkere, deres position og stilling.

Forleden blev for eksempel chefen for den tjekkiske afdeling af det internationale politisamarbejde, Interpol, fyret efter det blev afsløret at han arbejdede for det hemmelige politi under kommunismen.

Flere andre skeletter er faldet ud af skabet i Tjekkiet de seneste par uger. Det har sat gang i en diskussion om åbenhed og tilgængelighed til de tonsvis af papirer der udgør det tidligere hemmelige politis arkiver, der rummer viden om det totalitære regime før fløjlsrevolutionen i 1989.

De første arkiver der blev åbnet efter kommunismens fald var de østtyske. De var samlet sammen af Statssikkerhedstjenesten Stasi.

Så det er tyskerne der har de længste erfaringer med håndteringen af den slags og derfor var det også Stasis arkiverfaringer, der fik den største opmærksomhed, da Syddansk Universitet i Odense fredag samlede forskere og andre interesserede fra det danske koldkrigs-forskningsmiljø til en høring om Danmarks håndtering af de spionarkiver, som vi også har.

Sådan en høring kom i stand, fordi der med en af arrangørernes egne ord, raser en kold krig om arkiverne i det danske forskermiljø. Medvirkende: Østeuropa- og Balkan-medarbejder Thomas Hjortsø.

af Karin Larsen, Karen Hjulmand og Jakob Hohlmann Villumsen

Hør mere på DR Online:
Hjørnet: Forskere diskuterer håndtering af spionarkiver