You are here

Hvad er en PC?

Submitted by Nutcracker on 10 March, 2007 - 21:28

Af Claus Piculell

 

Internetmagasinet om IT ComOn fortæller i en artikel af Martin Ballegaard torsdag 8. marts 2007:


DR ved ikke hvad en PC er

Forliget om den nye medielicens gav forhandlerne pligt til at indberette pc-salg. Men hvad en pc egentlig er, og hvor grænsen går
overfor beslægtede produkter, er endnu ikke fastlagt.
  ...  »I forbindelse med
lovgivningsarbejdet er der ikke opereret med nærmere definitioner af apparattyper. Det indebærer, at det er DR, der skal præcisere, hvilke apparattyper, der falder inden for indberetningspligten. Det indgår i det arbejde, der er igangsat,« siger Peter Kyhl, konstitueret
kommunikationsdirektør i DR.”


Kommunikationsdirektøren tilføjer, at der vil gå et par måneder, inden DR
og branchen er enige om en definition.

DR opkræver altså en medielicens, som de i en række tilfælde ikke engang selv ved hvad den skal gælde for og hvordan. Hvilke maskiner i DR-byen skal f.eks. regnes med – og er dét med i budgettet...?

Der er kun en konklusion:

 

Væk med medielicensen!

Hvorfor skal vi betale tv-skat, når rigtig mange, ikke blot unge, ser stadig mindre tv, især det såkaldte "public service". 

For det er jo, hvad licensen er: En middelalderlig skat, der pålignes hver enkelt husstand med samme beløb, uanset disses sociale og økonomiske vilkår.

Den slags skatter, også kaldet "kopskatter" (skat pr. "kopf", tysk for hoved), er på alle andre områder forlængst historie, og sidst en sådan blev forsøgt indført i Storbritannien i form af den såkaldte "poll tax", medførte det et af de største folkelige oprør nogensinde. Oprøret kostede sammen uenigheder om EU senere Thatcher sit politiske hoved.

Hvorfor skal folk på SU, kontanthjælp eller pension betale for ligegyldige programmer om dyre strandvejsvillaer, spanske haciendaer eller svenske ødegårde til velhavere, tilmed via den mest socialt uretfærdige skat i Danmark? Og dette er er venligt eksempel, når man ser på, hvad DR1 og TV2 ellers byder på.

Privatisér TV2 helt, sæt kravene op til DR1 og lad dem konkurrere med DR2, sats mere på tv-drama og rigtig dokumentar, og lad os betale for ægte public service over skatten - eller via det store budgetoverskud for tiden!

Vh CP

Nyheder: