Oprindelig var dette blot en ekstra kommentar til blogsatiren "Ud med sprogets redaktion..." Men efterhånden er det blevet til en hel lille sproglig research og konklusion med forslag til ord for selve den del af vejen, hvor det rumler i køretøjet, samt for de metoder, man bruger for at få det til at rumle. Derfor får det nu status af sit eget blog-indlæg. For nylig fandt jeg en god redegørelse om 'rumleteknik'. 'Rumleteknik' er det udtryk, jeg vil foreslå brugt overordnet om princippet bag og samlet om de metoder, man anvender for at advare føreren af et køretøj om særligt problematiske strækninger på vejen ved at påføre vejen noget, der giver en rumlen i køretøjet, enten på hele vejen eller i siden, midten, etc.. Redegørelsen findes i en artikel lavet til Dansk Vejtidsskrift og er skrevet af civilingeniør, Ph.D. og direktør Lene Herrstedt fra transportrådgivningsfirmaet Trafitec. I artiklen, der bygger på erfaringer fra bilismens moderland USA, betegnes hele tre 'rumle-metoder' som "rumlestriber". Men ved et nærmere studium er der er endda god dækning for at skelne og kalde de tre metoder noget forskelligt. Men lad os begynde med begyndelsen: Selve vejstrækningen, som man anvender princippet på, har man såvel sprogligt som teknisk fået fra det engelske "rumble strip". Det kan og bør oversættes 'rumlestykke', altså et stykke vej, der rumler. Det er sådan set lige ud ad landevejen, om jeg så må sige ... Og så slipper vi for den ellers underholdende undersættelse rumlestribe, her hvor det er forkert, vel at mærke. Selve metoden, altså hvordan man får det til at rumle, kan kaldes 'rumleteknik' - eller, hvis man vil reservere dette ord til princippet, evt. 'rumlemåde'. Selv synes jeg, at det passer fint med et overordnet princip kaldet 'rumleteknik' og konkrete metoder kaldet 'rumleteknikker'. De tre konkrete metoder kunne kaldes:
- Rumleriller, som er langt de mest anvendte, og som laves ved at fræse aflange fordybninger nogle cm. ned i asfalten.
- Rumlestreger, som er ret nye, og som laves ved at køre en tromle med trykplader hen over asfalten, så der præges smalle fordybninger på et par cm.
- Rumlestriber, som var de først anvendte, og som laves ved at påføre asfalten aflange hvide termoplaststykker med en højde på godt 1 cm.
Ud over den nævnte redegørelse, som illustrationerne ovenfra også er fra, trækker disse forslag på to fantastiske og helt uundværlige sprogkilder på nettet: Ordbog over det Danske Sprog på nettet (ODS). ODS - med opbakning fra de to korpora - siger om de tre tilføjelsesord blandt andet:
Korpus 90/2000.
Rille: "[...] langstrakt, smal fordybning i en tings overflade [...]"
Streg: "1) tegnet (ridset, skreven) linie (I.1), oftest forløbende i lige retning; navnlig om linie af forholdsvis kort udstrækning, ofte anbragt som mærke ved (over ell. under) noget.
Stribe: "1) forholdsvis lang og smal del af en overflade, der skiller sig fra omgivelserne ved anden farve ell. ved at have et andet mønster, en anden tegning; tyk, farvet (lys, mørk) streg; ogs.: bælte af anden farve ell. med stærkere ell. svagere lys. [...] 3) langt, smalt stykke; strimmel."
(Mine italiseringer.)
Kritiske kommentarer er meget velkomne!
vh
CP
Nyheder:
- Nutcracker's blog
- Log in to post comments
denmarkonline.dk
Kommentarer
En interessant ombytning
En af de mange ting, ja utallige faktisk, som jeg endnu ikke mestrer, er at uploade og indsætte billeder her på Denmark Online. Derfor var webmaster så rar at gøre det for mig.
Han lavede en meget interessant ombytning, nemlig at sætte billedet med de meget smalle linjer, der er præget med en tromle, under ordet "rumleriller", mens billedet af de ret brede, nedfræsede linjer kom under ordet "rumlestreger".
Det afhænger selvfølgelig af, hvor smalle man synes riller skal være. Og omvendt hvor dybe streger kan være.
Men skulle evt. sprognørder eller andre med særlig interesse for dette udsøgte problem læse artikel og kommentar, kan de jo tage det med i betragtning.
vh CP