DR P1 Morgen d. 17. januar 2008:
Udlændinge, der har boet flere år i Danmark med opholdstilladelse - kan pludselig blive udvist af landet. Det kan ske, hvis Politiets Efterretningstjeneste, PET, skønner, at vedkommende er til fare for landets sikkerhed - altså formentlig under mistanke for terror.
Udvisningen kan ske helt uden, at den pågældende udlænding - eller hans advokat - får en begrundelse.
PET har nemlig mulighed for at benytte sig af to særlige paragraffer i udlændingeloven. Når PET ønsker en udlænding udvist, skal først justitsministeren og derefter integrationsministeren godkende sagen. Derefter kan opholdstilladelsen inddrages.Der er altså tale om en rent administrativ udvisning, hvor den udviste ikke har mulighed for at få taget sagen op for en dommer. Hvor mange udlændinge, der er blevet udvist på den måde er uvist. Men dagbladet Politiken har kendskab til to sager.
Flere jurister har kritiseret den praksis og mener, at retssikkerheden er sat ud af kraft - at det er i strid med menneskerettighedskonventionen.
Medvirkende: Anne Baastrup, Retspolitisk ordfører for SF og Kim Andersen, Retsordfører for Venstre
Hør mere på:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
Kommentarer
Brud på magtens tredeling i Grundloven
Sammenblandingen imellem den udøvende magt og den dømmende magt er grundlovsbrud ! Integrations- og Justitsminsteren har ikke noget at gøre i de her sager. Det er en uskik og i strid med Grundloven.
"Enhver lov, som opløfter den menneskelige personlighed er retfærdig.
Enhver lov, som fornedrer den menneskelige personlighed er uretfærdig."
Martin Luther King, jr. Fra Letter from Birmingham jail.