Hvem pletter Danmarks navn?

 Læserbrev i Berlingske Tidende idag:

Hvem er det egentlig, der sætter pletter på Danmarks navn? Er det dem, der som vi fortæller ude i verden, at alle i Danmark ikke bakker op om Jyllands-Posten, regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti? Eller dem der kræver, at alle vi danskere skal stå sammen og give opbakning til regeringen?

Vi spørger, fordi undervisningsminister Bertel Haarder kritiserer, at de intellektuelle ikke står sammen i denne sag. Han har endog fordømt dem, der i udlandet kritiserer Jyllands-Postens provokation og regeringens håndtering af krisen. Sådanne mennesker »sætter pletter« på Danmarks navn, siger Haarder med et citat fra J.Helms smukke sang »Jeg elsker de grønne lunde«.

Det er en mærkelig omvendt argumentation, som flere af regeringens medlemmer fører frem i debatten om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed. For det er jo ikke kritikernes skyld, at det danske flag brændes af og danske varer boykottes i butikkerne i en række mellemøstlige lande.

Det er tonen i den danske debat, Jyllands-Postens provokation og den danske regerings manglende afstandtagen fra Dansk Folkepartis islamofobi, der har medført, at ekstremister brænder flag af og almindelige mennesker i Mellemøsten boykotter danske varer. Vi rejser selv over hele verden i vores respektive job. Vi bliver ofte spurgt, hvad der dog er sket med Danmark, der tidligere havde et ry som et tolerant og åbent land.

Det er os magtpåliggende at fortælle ude omkring i verden, at ikke alle danskere er enige med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik og krisepolitik. Når vi fortæller, at der i Danmark skam er mange, der tager afstand fra Jyllands-Postens bevidste krænkelse af mange muslimers religiøse følelser, at der er stadige protester mod regeringens katastrofale håndtering af krisen, og at Dansk Folkeparti trods alt kun støttes af et mindretal i befolkningen, ja så får vi ofte en positiv reaktion.

Det er afgørende, at vi danskere ikke går i pindsvinestilling, men tværtimod går ind i dialog med folk i andre lande. At kræve opslutning om regeringen, ja, at sige, at kritikerne af regeringen »sværter deres eget land til«, er ren mccarthyisme (undanish behavior?).

Så når Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for, at han får kvælningsfornemmelser af debatten om Muhammed-tegningerne, så overser han, at det er ham selv, Bertel Haarder og Anders Fogh Rasmussen, der strammer garnet.

Af Drude Dahlerup
Professor i statskundskab
og Trine Pertou Mach
Cand.scient.pol. og
mellemøstrådgiver