DR P1 Orientering d. 19. maj 2006:
Hver gang vi sætter os ind i en flyver, hver gang vi løfter telefonrøret, hver gang vi sender en e-mail og hver gang vi går forbi overvågningskameraet nede i hovedgaden, så skal det i fremtiden registreres.
Med terrorpakken vil regeringen give flyselskaber, televirksomheder og institutioner, der foretager videoovervågning, pligt til at lagre og gemme oplysninger om vores alle sammens adfærd.
Det sker med det særlige formål, at give Politiets Efterretningstjeneste bedre muligheder for at forebygge og efterforske terrorisme og andre anslag mod statens sikkerhed.
Men den store bifangst af informationer om helt lovlydige borgere vil også kunne falde i hænderne på lokale politibetjente. Terrorpakken opstiller nemlig ingen grænser for, hvornår det almindelige politi kan få adgang til de mange nye oplysninger.
Nogle få rettelser i loven ville ellers kunne klare det, mener adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Jonas Christoffersen.
af Jesper Tynell
Hør indslaget her:
Ingen grænser for politiets bifangst af lovlydige borgere
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments